Olypic National Park

Fra Port Angeles kørte vi til Olypic National Park, som ligger på en halvø nordvest for Seattle. Vores første stop var ved en dæmning, som blev bygget i starten af 1900-tallet. Desværre har denne været skyld i at rigtig mange laks og ørredarter er forsvundet fra floden. I de kommende år skal den derfor rives ned, så der igen kan komme masser af fisk i floden. Vi gik en tur langs søen ved dæmningen og nød det gode vejr.
Igen nød ungerne at smide pinde og sten i vandet og vi lavede konkurrencer om hvem der kunne ramme de stammer, der lå i vandet. Der var en lille flydende bro, vi kunne gå ud på og se ned i det meget klare vand. Fra dæmningen kørte vi til Sol Duc, hvor vi endnu engang ville i hotpools. Lasse især trængte til at få løsnet sine nakkemuskler op i det varme vand. Først på eftermiddagen fandt vi en campingplads, hvor vi lavede bål. Både Kasper og Alberte tegnede hver deres heks og vi sang Skt. Hans sange, så godt som vi kunne huske dem. Det var jo noget forsinket og kunne altså ikke helt leve op til de Skt. Hans fester vi plejer at være med til.

Albertes heks

Kaspers heks

Næste dag gik turen ud til nogle gode gåture i et regnskovsområde. Lige før vi kom til stedet, hvor gåturene startede, så vi nogle flotte "rådyr" med opsatser. Det var en større flok. En sjov ting var den måde hannerne lod hunner og unger passere vejen først, mens de ligesom selv holdt øje med os i bilen. Til sidst tog hannerne så selv turen over vejen og vi kunne komme videre.


Turen i regnskoven var super flot. Især var det smukt, at se hvordan solens stråler og den tætte skov dannede skygger.


Et sted ved et helt klart vandløb var det næsten svært at se, om man så over eller under vandet, for der var lige så grønt og frodigt under vandet som over.


Vi var taget tidlig af sted den morgen, for vi skulle ud til kysten inden tidevandet igen begyndte at stige. Næste stop var nemlig ved Beach 4, hvor man ved lavvande kan se havbundes mange skatte. De blottede rev var beklædt med masser af muslinger, masser af søanemoner og en del søstjerner.


Det var ligesom en dykkertur uden vand. Mange af søanemonerne var dog lukkede, men flere steder var der små søer, hvor de endnu strittede med deres klistrede arme, som Alberte nød at røre ved.


Stranden var også fyldt med masser af flotte runde sten, som var vidunderlige at gå med i hånden. Vi så enddag en hval, der pustede, ude på havet. En guide mente det var en greywhale, som er meget alm. her. Den pustede endnu 2 gange inden vi forlod stranden.
Fra Beach 4 sagde vi farvel til vores sidste National Park, som i øvrigt var nummer 20. Vi kørte derfra halvvejs mod Seattle til en mindre by, hvor vi fandt en ok campingplads ned til en flod. Vi fik købt ind til aftensmad og leget på en legeplads og glædede os nu til at komme til Seattle de sidste par dage inden vi skulle hjem.