På camingpladsen havde de sagt, at Glasier ikke var helt åben endnu, men vi tog alligevel derop og så måtte vi jo se det, der var åbent. Det tog næsten 2 timer at køre derop, men vi var kommet tidligt afsted, så vi var der næsten klokken 8, hvor vi stoppede og fik benzin på. Ungerne vågnede lidt efter og så spiste vi lidt morgenmad. Ganske som de havde sagt, var en større del af parken stadig lukket pga. sne. På visitorcenteret fik vi lidt info om de vandreture, der var passende for os og så gik turen ellers op gennem en meget flot park. Vi kørte langs en knald grøn sø, Lake McDonald, hvori de sneklædte bjerge spejlede sig. Da vi var kørt de 16 miles, som man kunne komme af denne vej (sjovt nok til Avalanche Creek, fandt vi en parkeringsplads og gik en tur langs en å ind gennem skoven. Der var meget grønt og frodigt og ned af klippevæggene, vi gik langs med, rislede nogle steder vand, formentlig smeltevand fra gletcherne højere oppe. Flere steder kunne man komme ned til breden og her blev kastet sten og grene i, som flød med strømmen ned gennem den blanke å.
Alberte samlede som sædvanlig en bunke grene, som hun syntes vi skulle lave en ”illebarn” med. Hun mener vist bål. På tidligere ture har hun prøvet at få os til at bære pindene, når hun ikke længere kunne have flere i sine små hænder, men på denne tur fandt hun en mere effektiv metode. Vi havde nemlig klapvognen med og i den kunne hun have ret mange grene, hvis hun altså gik selv. Efter turen satte vi os ved bredden af Lake McDonald og spiste et par madder vi havde smurt.
Her blev også kastet masser af sten og grene i. Da vejen frem jo var lukket måtte vi herefter køre samme vej tilbage og syd om parken over til modsatte side. Denne tur var længere end vi regnede med og det hjalp ikke at vi kom til at køre lidt forkert. Derfor var klokken godt over fire, da vi endelig nåede til St. Mary på den modsatte side af parken. Der var ellers meningen at vi ville køre ind til endnu en vandretur, men to trætte unger, der skændes og hylede for ingenting, gjorde at vi hellere ville vente med det til i morgen. I stedet fandt vi en campingplads lige uden for parken. Her kunne der leges og tegnes tegninger til fars fødselsdag i morgen. Begge børn er ret spændte og Kasper ærger sig over, at vi ikke har fået købt balloner og kage, som vi ellers har snakket om. Desværre er de butikker, vi har set i dag meget små med et begrænset udvalg, der ikke inkluderer fødselsdagskager og balloner. Vi har heldigvis købt kakao og flødeskum sidst vi handlede og vi har stadig både gær og mel, så vi skal nok få boller med cacao. Det er jo også fætter Gustavs fødselsdag i morgen, så vi har stået og sunget og viftet med amerikanske flag foran vores videokamera. Den lille film blev så sendt hjem til Dk via mail. Vi kan desværre nok ikke Skype hjem i morgen, for der er kun internet fra 19-21 på denne campingplads. Surt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar