Calico Chost Town

I dag tog vi afsted mod spøgelsesbyen Calico Ghost Town. Kasper brød sig nu ikke meget om, at vi kaldte den for en spøgelsesby, "der er jo ingen spøgelser" blev han ved med at sige, så efterhånden kaldte vi den i stedet for en cowboyby. Byen var en mineby (guld, sølv og boraks) som havde sin storhedstid i 1887, hvor der boede 1200 minearbejdere med deres familier. Byen havde kun 40 indbyggere i 1881 og i 1890 var der kun 90 indbyggere tilbage. I dag bor der 9 og det er formentlig dem, der ejer og driver butikkerne og restauranterne i den lille by. Af det man kunne se var ca. 1/3 del de oprindelige huse, mens resten er genopbygget og det var vældig skægt at se f.eks. barberen, hvor man kunne få et bad for 25 cent eller 10 cent, hvis man ville nøjes med brugt vand. Der var også masser af andre butikker, en salon med rigtige svingdøre, en skole med en kamin i midten af klasseværelset, restauranter, et lille minetog og en gammel 300m lang mineskakt, som vi gik en tur i. Både Alberte og Kasper synes det var vældig spændende. Dagen endte på en nærliggende campingplads, hvor Lasse nød en budweisseer i sin campingstol med indbygget dåseholdet, smart og temlig campingnørdet. Vi er nu kommet rigtig ind i ørkenagtigtlandskab med kaktusser og støv over det hele. Det har været en varm dag, så det var skønt med en tur i poolen inden aftensmaden.

Sequoia og Kings Canyon Nationalparkerne

Efter et par rolige dage med masser af leg på legepladser tog vi tidligt afsted til Siquoia og Kings Canyon. Det tog omkring et par timer at komme derop bl.a. fordi vi kom til at tage en lille omvej gennem nogle små snoede bjergveje. Da vi på et tidspunkt skulle vende i en indkørsel til et øde beliggende hus, fik vi noget af et grineflip. Ja, det var altså først, da jeg var tilbage i bilen efter at have stået og dirigeret. Pludselig fik jeg temmelig travlt med at komme ind i bilen igen, da to hunde kom farrende imod mig, mens de gøede helt vildt. Lasse, der ikke havde set, hvad der var ved at ske, rulllede ligeså stille fremad, mens jeg spurtende fra bagenden af bilen rev bildøren op og hoppede det bedste jeg havde lært op i bilen. I farten nåede jeg ikke helt at få mit ben med ind, så det var svært at få lukket døren rigtigt i. Det gjorde nu ikke så ondt og med hjertet hammerende i brystet, kom jeg sådan til at grine ved tanken om, hvor sjovt det må have været at stå inde i huset og se på den vildfarne turist, der løb for livet.
Efter flere forsøg på at få GPS til at lede os tilbage på ruten (den hurtige) var vi heldige at en ranger fra parkerne stoppede og spurgte om vi havde brug for hjælp. Følg mig, sagde hun da hun hørte hvor vi skulle hen. Det gik så i raskt tempo resten af vejen. I parkerne startede vi med at køre til verdens største træ General Sherman. Træet er 31 meter i omkreds, 11 meter i diameter og kun 84 meter. Andre trær bliver højere, men dette er det største målt i volumen. Det vejer ca. 1200 tons og er ca. 2100 år gammelt. Det er virkelig imponerende at se så stort et træ. Det var straks sværere at fotografere det.

Efter General Sherman tog vi op til Grant Grove, hvor vi skulle se endnu flere store træer. Her var bl.a. et træ som bliver kaldt Fallen Monarch. Træet er formentlig blevet udhulet af en brand og adskillige år senere er det væltet. Nu kunne man så gå en tur gennem træet, som gennem årene har været brugt til adskillige formål, bl.a. hestestald og bolig for to brødre, der arbejde som skovhuggere i området. Når man går rundt mellem disse kæmpe store træer, kommer man til at tænke på Ringenes Herre og de store kloge træer i den fortryllede skov. Man føler sig som en lille myre ved siden af.
Vi havde overvejet at overnatte i parken, men da vi kom til campingpladsen og så at der var snedriver på 1-2 meter og kun en til to andre campister valgte vi at køre til Kings Canyon om eftermiddagen. På vejen ned i Kings Canyon kører man nogle steder helt ud til kanten af de stejle bjergvæge, så det var bare med at holde sig på vejen, som i øvrigt var utrolig snoet. Det var en hård tur for Lasse, der havde kørt bjergkørsel det meste af dagen, så da han satte sig for at slappe lidt af og lukkede øjenene, kørte han stadig i det ene sving efter det andet. Efter en kop kaffe og 10 min. på langs var han dog klar igen. Pausen tog vi i øvrigt ved Grizzly Falls, som lå lige ved vejen, hvilket passede Kasper godt. Han er begyndt at klage sig højlydt, når vi skal ud på mindre gåture. Han mener ikke, vi er til at stole på, når vi siger, det er en lille tur og den så er 2-3 km. Turene i denne park var dog højst 1,5 km, men han har dårlige erfaringer fra Yosemite, hvor vi fejlbedømte et par gange. Han vil gerne være på campingpladserne hele dagen, hvis det skulle være, så det er ligesom derhjemme. På vejen hjem fra parkerne gjorde vi holdt ved en pizzadiner, hvor de eneste gæster var os og nogle lokale, som kendte ejerne. Vi kom først retur til campingpladsen klokken 9, så det var en lang dag på 13-14 timer.

En rigtig børnedag

Efter vi nu i mange dage er kørt mest efter, hvad vi voksne gerne ville se, besluttede vi os for ikke at køre så langt i dag. I stedet skulle dagen bruges på en eller flere legepladser samt lidt indkøb. Vi kørte ind til byen Fresno, hvor der bor ca. en halv million mennesker. Her fandt vi via vores nyindkøbte GPS et supermarked, hvor vi fik fyldt fryser og køleskab med mad, der kan laves hurtigt og i et lille køkken. Derefter skrev vi "søg legeplads" på GPS'en og fandt en stor park i byen, hvor der var ikke mindre end 3 legepladser, bmx bane, hundetræningsbane osv. Her tilbragte vi så en del tid. Ungerne nød det og det gjorde vi også, for vejret var skønt og med vognen holdene lige nedenfor kunne der hentes kaffe og andre forfriskninger, når vi trængte til det. Vi kunne desuden se hvordan amerikanerne bruger en lørdag i parken med familien. Flere steder var der fødselsdagsfester og der var mange, der havde både grill og borde og stole med derud. Vi så bl.a. en fest, hvor de var i gang med den leg, hvor man med bind for øjnene skal slå til et dyr (af papir), der hænger i en snor. Det gælder, så vidt vi ved, om at slå dyret ned.
Vi er nu kommet til en campingplads hvor de har gratis internet med en vis hastighed (som I kan se) og en svømmepøl, som vi var en tur i her til aften.

Sydlige del af Yosemite

Efter en heldigvis rolig nat uden bjørneangreb vågnede vi til lyden af regnvejr, øv nu var her ellers lige så skønt i går. Nå men hen af morgenen klarede det lidt op og med regnjakker og gummistøvler begav vi os afsted til Mirror Lake. Alberte gik utrolig langsomt, da hun skulle hoppe i samtlige vandpytter. Efter en tid gad hun desuden slet ikke at gå. Der var ca. 2 km derop, så vi ærgede os over, at vi ikke har fået købt en klapvogn endnu. Søen var opstået ved at et stenskred havde opdæmmet floden. Hvis det havde været sommer ville man kunne bade i den. Det var et rigtigt dejligt sted og vi så mange egern på vejen. Tilbage turen var sjovt nok endnu længere end turen derop for nu havde storebror Kasper fundet ud af, at han heller ikke gad at gå, så nu gik vi med hver vores barn på skuldrene. Tilbage ved camperen pakkede vi det sidste og tog videre gennem den sydlige del af parken. Her kom vi forbi et udsigtspunkt, hvor vi kunne parkere camperen, så vi havde den flottestte udsigst fra spisepladsen ud over kløften med bjerge på alle sider, desværre blev de hurtigt indhyllet i tåge. Her blev frokosten nydt, mens Alberte tog sig en lur. Det er altså super smart at man har sit hus med sig altid, så man både kan spise, tisse og sove lige når det passer én. Efter pausen tog vi videre til Wawona og Mariposa Grove i bunden af parken. I Wawona så vi Pioneer Yosemite History Center, som viste hvordan de hvide havde levet bl.a. om hvordan man i starten kunne være turist i hestevogn gennem parken. På vej videre tog regnen mere og mere til og da vi endelig nåde frem til Mariposa Grove, var det faktisk slået over i sne. Det sneede ret kraftigt og der lå en del sne i området. Det, vi skulle ha' set, var en masse af de store gamle træer redwoods, bl.a. Wawona Tunnel Tree, der blev skåret en tunnel gennem i 1881, det døde så pga. skaden og væltede i 1969. Vi valgte at gå en kort tur på parkeringspladsen og se på de meget store træer, der var der, dels pga. snevejret, men også fordi der er 3-4 km ud til Wawona Tunnel Tree. Det var noget skuffende, men tilgengæld var det sjovt at se, hvordan vejret landsomt blev bedre efterhånden som vi kom ned fra bjergene og væk fra Yosemite National Park. Da vi kom ind på campingpladsen blev vi mødt af de danske drenge som Kasper legede med for 2 dage siden, så der blev mulighed for at få endnu nogle gode triks til nintendoen. Senere blev vi alle fire inviteret over i deres camper, hvor ungerne så film og spiste slik og popcorn og vi voksne nød en kop kaffe og talte om rejseoplevelser. De har nemlig ligesom os været i New Zealand og Australien.Vejret var i øvrigt nu helt klart og solrigt, så vi igen kunne smide jakkerne. Det har vi vist ikke prøvet før at have både vinter og sommer på en og samme dag.

Yosemite National Park

Her til morgen (eller formiddag, som Lasse kalder klokken 9.30) kørte vi så afsted til Yosemite. Vi havde ikke booket en campingplads hjemmefra, så da vi ringede i går for at reservere plads kunne vi kun få en nat og ellers var alt udsolgt. Det skal nu nok vise sig at være ok, tror vi. Vejen ind gennem dalen mellem bjergene i parken var helt vild smuk. På begge sider ser man bjergene stige lige lodret op, nogle med sne på toppen, andre helt grønne og andre igen med flotte gule og røde farver. Man kører langs med Merced River, som nogle steder bruser, så man næsten ikke kan høre andet og andre steder er helt rolig og klar, så man kan se bunden. Vi gjorde holdt ved et vandfald Bridalveil Fall og gik tættere på. Men efterhånden, som man kom nærmere begyndte det at ”støvregne” så meget, at regntøjet skulle have været på, hvis vi skulle fortsætte. Lasse gjorde et ihærdigt forsøg på at trodse de fossende vandmasser på vandrestien, men måtte vende om efter at have veltestet sine nye vandtætte sko... de holdt. Vi andre vendte i stedet om og snart kørte videre indad mod Yosemite Village. Her i parken er der mange sorte bjørne, så vi var noget betænkelig ved det hele, da vi læste at al mad skulle opbevares i jernbokse og at man skulle vaske sine hænder, når man havde spist for ikke at tiltrække bjørnene, når man gik ud igen. Frokosten blev derfor indtaget inde i vognen. Bagefter gik vi en tur ved floden og så endnu flere flotte vandfald. Bagefter kørte vi op til området med campingpladser og fik pakeret vognen og Alberte fik taget sig en lille lur. Da jeg gik ind til et Visitor Center så jeg pludselig nogle rådyrlign. dyr lige foran mig ca. 3 meter væk De virkede ret tamme og fulgtes med mig et stykke af vejen. Vi ser også mange egern af forskellige slags. De er virkelig søde.



Efter Albertes lur gik vi alle fire en tur igen langs floden, dog et andet sted. Vi gik og kiggede efter om vi mon kunne være så heldige (uheldige?) at se en bjørn. Det gjorde vi ikke, men tilgengæld blev vi noget overraskede, da der kom en slange forbi os på stien. Alberte blev revet op på armen og vi kunne derefter stå og se på den bare 3 meter væk. Den stoppede i en busk og blev der indtil vi langsomt gik videre. Herefter var vi ikke så vilde med at Alberte gik og samlede på alle de pinde hun kunne bære. Inden aftensmaden så vi et indianermuseum, hvor man havde rekontrueret en lille landsby, som den så ud da indianerne boede her. Teltene var lavet af bark fra de store cedertræer, som der er mange af. Uden for Visitorcenteret så vi også en bjørneflæde, som Kasper synes var vældig smart lavet.
Til aften lavede Lasse et bål, men da træet var for vådt til at det blev rigtig godt, lavede vi alligevel maden på gaskomfuret i vognen. Ungerne løb og legede med de nye bolde vi også købte i går. Al vores mad, bortset fra det, der er i køleskabet, har vi sat i det bjørnesikre skab uden for vognen. Campingfatter sagde at vi godt kunne have maden i vognen, men vi er endnu ikke trygge ved alt det bjørnehalløj, med god grund måske. For et øjeblik siden hørte vi først en mand skrige og råbe, som gjalt det livet og kort efter en masse fløjter a la dem man bruger til at træne politihunde med. Som vi sidder her i vognen og kigger på hinanden giver det en vis mavefornemmelse og et skævt smil – godt vi sidder herinde i vores tynde blikspand i form af en camper. Ungerne sover heldigvis – så nu er det spændende hvor mange gange vi vågner i løbet af natten ved underlige puslelyde eller skratten på ruderne.

Akvarium med havoddere

Fra Moss Landing kørte vi til Monterey, hvor vi skulle se et akvarium. Her havde de bl.a. havoddere, som tilbringer det meste af tiden på ryggen halvsovende i vandoverfladen. De var virkelig søde, som de lå der og padlede lidt med halen! En anden meget flot del af udstillingen var jellyfish-akvarierene, hvor storre ”brandmænd” svømmede i rolige bevægelser på en klar blå baggrund. I akvariets største tank så vi hammerhajer og en anden slags hajer. Alberte og Kasper var helt vilde med børneområderne, hvor man kunne lege med små både i et stort kanalanlæg med vandkanoner, pumper, sluser m.m. Et andet af børneområderne var pædagogisk opbygget, så børn kunne lære, hvilken slag føde forskellige typer af hvaler spiser, hvordan de fanger deres mad, hvor meget de spiser og hvordan de trækker vejret osv. Der var også et bassin, hvor man måtte røre ved søstjerner, krabber, snegle og forskellige havplanter. Nordsømuseet i Hirtshals er flot, men dette akvarie var helt utrolig flot. Fra Monterey kørte vi lidt ind i landet til en RV-park, hvor vi fik vasket alt vores snavsetøj.

Så blev det store køredag. Vi skulle ind gennem landet til vores første store mål Yosemite National Park. Turen derind villle tage omkring 5 timer, så vi besluttede at tage en campingplads lidt udenfor parken, for så at tage turen ind i parken torsdag. Det område vi kørte ind igennem var et kæmpe mæssigt landbrugsområde. Vi kørte ud af meget lange og flade veje, som var omringet af store flade marker. De fleste var endnu brune, men der dyrkes alt muligt her bl.a. rosiner. På vejen gjorde vi holdt ved Casa de Fruit, som var en stor resteplads med Casa de Wine og Case de Deli, hvor vi turister kan købe alle mulige frugter, vine og delikatesser fra fortrinsvis de lokale farmere. Vi købte bl.a. en blanding af pistacienødder med alle mulige smagsvarianter.
Der var også en stor legeplads, som ungerne kunne boltre sig lidt på inden vi igen skulle køre.
Dagens store oplevelse blev en tur i supermarkedet Walmart (undskyld Matthias), da vi endnu ikke havde fået alle de dele, der manglede til camperen. Her fik vi bl.a. suppleret køkkenet med flere tallerkner og skåle, samt en pande, der rent faktisk kan steges på. Den, der er i vognen er en tynd stålpande, der ikke rigtig duer til noget. Til Lasses store glæde kunne man også få en lokumsslange, som rent faktisk holdet tæt ... meget praktisk, så han slipper for flere uheld. Højdepunktet blev at spise frokost på McDonald. Alberte forstår virkelig at nyde et måltid ( eller hvad det egentlig er?) her. Hun spiser roligt og koncentreret alt hvad der er i sådan en Happymealpose. Og hun sad veltilfreds og fortalte, at det hele smager syydt (sødt – betyder vist bare godt). Kasper nød det også. Han er i øvrigt blevet en værre spillenakoman på sin nintendo DS. Han lånte nogle spil af Matthias, så nu bruger han gerne meget tid på det, mens vi kører. I aftes, da vi ankom til en campingplads lidt uden for parken, fik vi plads lige ved siden af en anden dansk familie med to drenge på 7 og 9 år. Af dem lærte han lige nogle triks, som han stolt har fortalt og vist os flere gange i løbet af dagen.

Tur med damplokomotiv

I morges tog vi tidligt af sted inden morgenmaden. Kasper blev lagt på sædet og spændt fast og sov videre. Alberte vågnede dog, men nød at sidde med dynen og alle sutterne i sin nye autostol, mens vi kørts videre syd på mod Santa Cruz. I en guidebog havde jeg læst om et sted, hvor man kunne komme ud at køre en tur med et gammeldags damptog. Vi vidste jo ikke om toget kørte nu det ikke rigtig er turistsæson, men vi tog chancen og kørte mod Felton og Roaring Camp. Da vi nåede byen gjorde vi hold og fik lidt morgenmad i bilen. Bagefter fandt vi Roaring Camp, som ikke rigtig var åbnet endnu. Stedet er en slags park, hvor man har forsøgt at rekontruere en skovarbejder landsby. Der er togstationen, hvorfra damptoget kører, sheriffens kontot med et lille fængsel, skolen med et klasseværelse, nogle butikker, smeden m.m. Det meste var dog lukket indtil midt i maj. Indgangen til parken er en overdækket træbro fra 1892, meget charmerende.
Vi var heldige, toget havde en afgang i dag klokken 11, så inden turen kunne vi nå en lille gåtur i den nærliggende statspark med Redwoodtræer. Det var en lille rundtur på 1,13 km med bl.a. et træ der er brændt indvendig således at man kan opholde sig inden i træet i en hule. Hulen er stor nok til, at der kan stå omkring 10 voksne derinde og det siges at den har været brugt til mange forskellige ting. Bl.a. har et par holdt deres honey moon derinde (det var nu ikke noget for mig) og en gang for længe siden skulle en hærfører ha' overnattet der med sine soldater. I hulen er der en slags hylde på væggen. Hylden har engang været et vidue, men træet har lappet hullet med ny bark, så nu er der igen helt mørkt og vi måtte bruge en lommelygte for at kunne se noget derinde.
Togturen var rigtig fin med en konduktør, der undervejs fortalte en masse om redwoods og om området generelt. De træer vi så var ca. 2000 år gamle og meget meget høje.
På vej tilbage til bilen faldt Alberte i søvn, så mens hun sov legede vi andre tog. Kasper var konduktøren, der både solgte billetter og serverede cola på perronen.
Senere kørte vi til Santa Cruz Boardwalk, som ligger helt ned til stranden og er en kæmpe promenade med tivoli og restauranter. Meget var endnu ikke åbnet for sæsonen, men ungerne fik en tur på en af forlystelserne og vi fik alle en dejlig softice.Bagefter gik vi ned på stranden. Vejret har igen været helt fantastisk, så det var utrolig dejligt at dyppe tæerne i det kolde vand.
Dagen endte på en kedelig RV-park i Moss Landing, som mest ligner en parkeringplads. Den ligger dog dejligt lige ned til en lystbådehavn med en god legeplads.

Slange i græsset

Vi er nu kommet på plads i camperen. Der er faktisk skabsplads til alt vores tøj, så alle taskerne ligger nu i bagagerummet. De tidligere omtalte mangler viste sig efter hånden. Der var for eksempel ikke nogen spatel eller skærebræt. Der manglede også en adapter, en køkkenkniv og der var et par steder, hvor der var skade, som ikke blev registreret ved overtagelsen. Den første gang Lasse skulle sætte toiletslagen til fik han i bedste Robbie Willams stil ”lort” på bukserne og også vandtilslutningen driller noget, så det er nogen af de ting, vi har talt med firmaet om. De ville nu ikke gøre det store ved det, men vi var da velkomne til at købe de ting, der mangler, så kunne vi evt. gemme kvitteringerne.

Søndag kørte vi syd på langs kysten. Det var meget smukt og vejret var helt i top. Som dansk sommer, når det er bedst. Vi stoppede ved en strand, hvor bølgerne dog var for stærke og vandet alt for koldt til, at man rigtigt kunne bade. Vi endte på en stor campingplads på landet. Ungerne nød at komme ud og lege. På vej over til legepladsen var der lidt højt græs og Alberte ville så gerne have sine nye sandaler af og løbe i bare tær. Det var vi nu ikke meget for, da vi ikke rigtig ved, hvilke dyr man kan støde på herovre. Vores frygt blev bekræftet, da jeg skulle tilbage til camperen efter mad. På vej gennem græsset så jeg en slange på ca. 60 cm i en grålig farve. Jeg ved ikke, om det er en faglig slange, men jeg fik i hvert fald noget af et chok.

Senere på dagen skulle vi ud og handle, damen på campingpaldsen sagde, at der var en rigtig god bager, der også sælger kød og andre dagligvarer i den nærliggende landsby Pescadero. Butikken var holdt i gammeldags stil med håndmalede træskilte. Syltetøjsglassende havde stoflåg og det duftede at det dejligste nybagte brød. Tilbage på campingpladsen skulle vi afprøve det lille køkken. Vi fik lækre italienske pølser, pasta kogt uden salt (det havde vi glemt at købe) og tomatsovs fra glas. Ikke noget festmåltid, men alle blev mætte.

Så blev vi campister.

Lørdag den 18. april var dagen, hvor vi skulle overtage camperen. Vi troede, at vi havde transport til afhentningsstedet med i prisen, men nej. Så vi var endnu engang glade for, at vi var startet i SF, hvor Chris og Matthias har været utrolig hjælpsomme. Chris kørte os således til Oakland på den anden side af SF bay, hvor vi skulle hente camperen. Kasper blev hjemme ved Matthias og lavede drengeting, såsom at spille x-boks og nintendo DS. Godt for ham, for det tog faktisk lang til at hente camperen. Først skulle vi se en halv times introduktionsvideo og herefter gennemgik de kort vognen for fejl og skader. Der var nogle stykker og der var flere skulle det vise sig. Vi var dog ret imponerede over vognen, som er ca. 8 meter lang, 3 meter bred.og 3,8 meter høj. Den har Golden Gate Bridge på den ene side og det fant vi meget passende, da det nu var i SF, vi startede turen. Efter afhentning kørte vi til Waltmart, for at købe kemihalløjsa til toilettet og diverse andre fornødenheder. Den første nat ville vi blive i SF, så da vi havde sat camperen af på Candlestick RV Park lige overfor 49'ers stadion, kørte vi tilbage til Matthias og Kasper, som havde været ude at handle ind til aftensmad. Kasper havde spurgt Matthias, om det ikke var lidt dumt at lave mad selv, når han og Chris nu kender sådan en god burgerbar med lækre pomfritter.
Vi fik dejlig italiensk mad og fik vendt hvorfor Matthias så med strenge øjne på Chris, da han hørte, at hun havde været i Walmart. Waltmart er åbenbart en kæde, der ikke passer godt på deres ansatttte, som for eksempel ikke på melde sig i fagforening. Klokken var således mange, da vi sagde farvel til Chris og blev kørt til campingpladsen af Matthias. Her fik han en kort rundvisning inden vi også fik sagt farvel til ham.

Exploratorium

Fredag tog vi med Chris ud til Exploratorium, som minder en del om Eksperimentariet i København. Her var der en masse sjove ting man kunne prøve. Kasper var meget interesseret og det var ikke sådan lige at nå at kigge på noget, før han var videre til det næste. Alberte faldt i søvn på vej derud, men Chris var så sød at blive i bilen med hende, mens vi andre kunne gå ind. Senere stødte de to så til og Alberte nød, at man endelig måtte røre ved alle tingene uden at nogen sagde nej. På hotellet var der jo en del fine ting, man ikke måtte pille ved. Senere fik vi købt et simkort til mobilen, så vi kan ringe til campingpladser m.m. Aftensmaden fik vi på en god mexicansk restaurant.

De første dage i San Francisco.
De første dage her i SF har været dejlige, men også lidt hårde, fordi vi ikke rigtigt at vænnet os til tidsforskellen endnu. Vi bor på et meget specielt "hotel", som er en gammel viktoriansk villa. Alle værelserne er med meget højt til loftet, masser at pynt. f.eks. guldvandhaner på badeværelset, fine lamper, senge med høje gavle, tykke bløde tæpper på gulvene, udskræringer i alle de store mørke træmøbler. Til morgenmad får vi masser af lækker udskåret frugt. Alberte spiser nærmest kun jordbær. Vi havde en del sjov den første dag, for det, der lignede groft brød, var kage og det viste sig, at der slet ikke serveres brød, men fire forskellige slags kager. Der er også udskåret pålæg, så det må man bare spise sammen med alle melonerne, youghurterne, de hårdkogte æg og den frisk pressede juice.

Den første dag fik vi købt en autostol og så os lidt om i nabolaget. Vi legede i en park og gik ud om aftenen til en rigtig amerikansk diner. Vi sad i "booths"(højryggede båse), som man ser det på film og fik selvfølgelig hamburger med fries. Mmh det smagte virkelig godt, for pomfritterne var lavet at rigtige kartofler. Under måltidet havde Lasse og Kasper store problemer med at holde sig vågne, men de havde heller ikke fået en middaglur ligesom Alberte og jeg. Vi faldt alle bevidstløse om da vi kom tilbage til værelset.

De næste dage har vi set mange af SF' s must see, nemlig Golden Gate Bridge, Lombart Street, Søløverne ved Pier 39. Vi har også kørt med sporvogn ned at de meget stejle gader og spist på Fichermans Warf, hvor Kasper bestilte en halv krappe med pomfritter. Vi har været utrolig glade for at starte vores tur i SF, specielt fordi min fætter Matthias og hans kone Chris har været utrolig søde og arrangeret en masse for os. Hvad har I lyst til? Bliver der spurgt og så bliver vi kørt rundt til alt det, vi gerne vil se. Det har også været en stor hjælp at have dem med, når vi skulle købe telefonkort, finde ud af hvor vi skal have udleveret camperen osv.

Så kom vi endelig afsted. Op til rejsen har vi nydt det gode påskevejr i Danmark og at være sammen med familie og venner inden vi skulle være væk fra hinanden i hele 80 dage. Især bedstemødrene er ikke så begejstrede.
Tirsdag stod vi så klar med alle pakkenellikerne i bilen og Jan hentede os for at køre os til toget. Det var en fin rejse til København. Alberte havde ikke prøvet at køre med tog så det synes hun var spændende. Hun havde heller ikke prøvet at flyve før så det synes jeg (Anne) var spændende. Og det skal jeg da lige love for, at det blev. Vi skulle flyve klokken halv fire. Alberte som plejer at sove ca. to timer til middag sov kun ca. 20 minutter i Kastrup. Starten på turen gik ok. Men da vi havde fløjet i omkring 6 timer var hun meget meget træt, men nægtede alligevel at lægge sig til at sove. Så de næste t0-tre timer skreg hun stort set konstant. Vi kunne intet gøre og alt, hvad vi forsøgte, gjorde hende næsten bare mere hystrerisk. To gange brækkede hun sig, fordi hun skreg så voldsomt (heldigvis for mig, var det udover Lasse). Vi fik af samme grund ikke sovet ret meget, så da vi landede i Chicago klokken 2 om natten dansk tid, var jeg lige ved at foreslå, at vi bare skulle blive der. Jeg orkede simpelthen ikke at tage hende med op i endnu et fly i 4 timer. Nå, men efter at have været igennem alle sikkerhedsprocedurerne, gik vi til gaten og da Alberte, som endelig var faldet til ro, havde fortalt en Amerikansk dame om, hvordan hun skulle flyve langt væk og se søløver, havde vi en dejligt flyvetur, hvor vi alle fire sov næsten hele vejen. Da vi ankom til San Francisco 22 timer efter vi havde forladt Nyborg var vi meget trætte og meget lettede. Matthias, min fætter, som bor i SF, kom og hentede os og kørte os til vores hotel. Det var bare så dejligt. Vi skulle ikke sørge for noget som helst, bare sidde og tænke på alt det spændende, der venter os.