Besøg ved kusine Mette

Efter en lidt sen aften i går vågnede vi sent og fik derfor lidt halvtravlt, selvom vi først havde aftalt klokken 10.30. Vi skulle i bad og se lidt pæne ud og så var der en halv times kørsel derhen, skønt det ikke var mere end 18 km. Vi kom desværre også lidt for sent for der var meget trafik og vi skulle igennem Vancovers bymidte. Her har de nu et rigtig smart trakfik reguleringssystem, som vi også så i Salt Lake City. Over vejbanerne hænger der en tavle der viser hvilken retning man må køre i På den måde kan man lave flere baner ind i byen, hvis der er brug for det eller omvendt. Da vi holdt i kø over Lion Bridge skiftede den midterste bane og det fik hurtigt køen opløst, smart.


Et kvarter forsinket ankom vi så til vejen, hvor Mette har boet siden ca. 1967. Mens vi parkerede fik Kasper øje på hende i køkkenvinduet og de vinkede til hinanden. Huset med mange kroge og kanapper ligger på en hjørnegrund med en meget flot have omkring sig. Mette kom ud og tog imod os. Vi vidste ikke hvor gammel hun var, men hun var en meget nydelig dame. Ligesom Lasse havde oplevet i telefonen var hun meget nem at snakke med. Vi præsenterede os, men de danske navne var lidt svære for hende at huske, så hun spurgte flere gange om vi ville sige dem igen. På computeren havde vi fået tilsendt billeder af hele Byrge og Gerdas slægt (efterkommere) og vi havde også enkelte billeder af Mette og hendes mand og børn, som vi kunne vise frem. Desuden havde vi fået et stamtræ, som viste familien tilbage fra Mettes farmor Mette, hvis søn Eigil emigrerede til Canada i 1928. Mette kunne tilføje den canadiske del af familien med hendes børnebørn m. fl. Vi fik kaffe og Mette havde købt kager ved bageren. Hun anbefalede en speciel kage, der hedder Nanaimokager (Nanaimo er en by på Vancouver Island). Det var en chokoladetørkage med noget creme og kokos. De smagte rigtig godt. Børnene fik lov at se lidt børnefjernsyn, mens vi voksne talte og talte. Vi fik også set nogle at Mettes datter Danas billeder. Hun er kunstner og det er ret sjovt at tænke på, når både Byrge og Lotte Hoffmann også var/er gode til at male. Inden vi skulle afsted, gik vi en tur i haven, som var utrolig flot holdt. Mette fortalte ellers at hun pga. en hofteoperation havde datteren Dana til at hjælpe sig og at hun jo ikke kunne komme hele tiden. Kasper og Alberte nød de hindbær, der stod langs en havemur. Inden vi kørte fik Lasse også talt med Mettes bror David i telefonen. David bor på Vancouver Island og er også meget ivrig efter at møde os, så vi har aftalt, at vi skal komme forbi på mandag. Det var lidt svært at få sagt farvel, for kommer vi mon nogenside til at se hende igen?


Fra Mette kørte vi direkte til færgen ved Horseshoe Bay. Den sejlede efter ca. en times ventetid. Sejlturen varede lidt mere end halvandentime. Da klokken var 6 spiste vi aftensmad på færgen. Turen var ret flot og både i agter og stævn var der store glaspatier, så man kunne sidde og se på kysterne på begge sider af Strait of Gorgia. Da vi kørte af færgen på Vancouver Island faldt Alberte hurtigt i søvn, hun havde heller ikke sovet til middag de sidste to dage. Vi kørte op til en campingplads i Parksville. Her havde vi havudsigt og ved siden af lå et stort feriecenter med minigolfbane i luxusklassen, en butik, der var udformet som et slot og en lille sø med bumberboats Vi var dog alt for trætte til at prøve noget af det. Kasper og Lasse gik dog en lille aftentur og så på det hele. Alberte blev bare lagt i seng og jeg selv nåede ned til havet, hvor de skvulpende bølger mindede mig om strandende i DK. Vi er vist ved at være klar til at komme hjem.