Jasper National Park

Kort efter man er kommet ind i Jasper National Park kommer man til et område med mange gletchere. Den, vi skulle en tur op på, hedder Athabaca. Hvordan kommer man så op på sådan en? Man kan gå derop med en guide, som vi gjorde, da vi var i New Zealand i 2001. Men med børnene var det mere realistisk at tage en bus. Ja, altså en bus, der ligner en monstertruck med hjul, der var næsten lige så høje som jeg, 6 styks og med træk på dem alle. Det var absolut nødvendigt. Især på det første stykke, hvor vi kørte op ad en bakke med 39% hældning, det var altså meget stejlt.


Turen på gletceren var i sig selv ikke nær så spændende, som den føromtalte i New Zealand. Vi blev ”bare” kørt op til et fladt stykke af gletcheren, hvor en snerydder havde planeret. Her kunne vi så se os lidt omkring, men der var ikke nogen sprækker eller lign., som dem vi så i NZ. Langs de kegler, der var sat op for at afgrænse området, hvor vi måtte gå, var der dog en lille "å", hvor vi kunne smage på det iskolde vand fra gletcheren. Alberte synes, det var dejligt med den fri adgang til isklumper, som hun kunne spise.
Nede igen gik Lasse en tur neden for gletcheren for at se på morænelandskabet den har efterladt. Det var små oppresningsmoræner får jeg hvisket i min øresnegl. Han er vel geografistuderende! Videre gik turen mod Jasper by. Flere gange måtte vi holde ved vejen, når vi kunne se andre der havde fået øje på noget. Først var det nogle helt hvide bjerggeder og senere så vi en bjørnemor med sin unge. Begge hang oppe i et træ, så det var ikke let at se dem for grenene. Ellers var det en vandfaldsdag. To meget flotte af slagsen, så vi. Det første, Sunwapta Falls, lå omgivet af nogle flotte sorte ”limestones”, som var meget glatte, så man skulle passe på ikke at falde på turen ned til det. Lige midt i vandfaldet lå der en stor sten, der lignede en fisk, der sprøjtede vand ud af munden. Det så ret sjovt ud. Det næste Athabasca Fall (ja, samme navn som Gletcheren, ved ikke hvorfor) var også super flot.
Her gik vi også en tur ned langs den kløft vandet havde dannet. Turen gik igennem en anden smal kløft, måske en sidegren, der er tørret ud? Der var ret flot. I Jasper fik en campingplads og kørte så ned for at handle lidt ind og for at få benzin på. Vi kører i øvrigt kun omkring 4km pr. liter, så selv med billige benzinpriser på omkring 4,75/liter, bliver det alligevel til noget. Vi fylder omkring 150 liter på, når vi tanker, så det er jo en del. Vi har jo også generator i bilen, så når vi som i går ikke har strøm på campingpladsen, bruger vi den til at lade alle apparaterne op (computer, kamera, videokamera, nitendo og mobiler). For at generatoren kan køre, skal vi have over en halv tank fuld benzin. Det er en sikkerhed mod at køre tør, så man ikke kan komme videre næste dag.
Aftenen blev brugt på en dejlig legeplads på campingpladsen.

I dag blev formiddagen brugt i Jasper by. Her ville vi prøve at finde noget nassernet, som vi kalder det, når vi forsøger at finde internet i byen, uden lås på. Desværre lykkedes det ikke, så vi må ringe hjem en anden dag. Vi havde også brug for at vaske, så det tog jeg mig af i et kedeligt kældervaskeri, mens Lasse og ungerne prøvede alle de legepladser, de kunne finde i byen. Mens maskinerne snurrede gik jeg en tur ovenpå, hvor der lå en internet café og fik 20min. forbindelse til omverdenen for 2 dollars. Det vigtigste var at få skrevet tilykke til lille Maja (Anne og Lars's datter), som blev to år i dag.
Senere på dagen kørte vi ud til en kløft, der hedder Maligne Canyon. Den er 50 meter dyb og meget smal vel omkring 5-10 meter nogle steder. Man kunne gå en tur oppe ved kanten. Imponerende var den med alle sine vandskurrede former.

Nogle steder er der dannet små runde søer ind i klippen. Mens vi gik og nød det hele i shorts og korte ærmer, kom der en byge. Godt vi havde valgt den korte rundtur, så vi hurtigt kunne komme i tørvejr. Regnvejret holdt nu hurtigt op og resten af dagen har vi nydt udendørs. Vi lavede bål på campingpladsen og bagte snobrød med pølser til aftensmad.


Her køber man en båltilladelse og kan så frit hente alt det brænde, man har lyst til. Det er faktisk ret fint.
Vi fik også leget lidt på legepladsen igen inden vi skulle i bad. Især Alberte, der havde spist af melskålen fra snobrødbagningen, trængte meget. Begge ungerne er nu faldet omkuld og Lasse har tændt op igen, så nu vil jeg gå ud og nyde den varme canadiske sommeraften med ham.