Besøg ved fætter David og hans kone Gerda

På vej til Comox stoppede vi ved en lille skov, som har temmelig gamle træer og de er også ret store. Vi har jo set ret store træer før, men det var nu alligevel en god lille gåtur. Vi trængte også til at røre os lidt på den forholdsvis lange køretur. I skoven var det højeste træ 76 meter, så det er jo alligevel noget. En sjov plante i skoven havde overlevet ved at have pigge overalt, også ovenpå sine blade, som i øvrigt var meget store, da der ikke kommer meget sol igennem en tæt skov som denne.
Videre gik turen bagefter mod Comox, som ligger på østsiden af Vancouver Island helt ned til kysten. Vi kom lidt for tidligt til byen og fik ordnet lidt indkøb og lign. Vi fik også købt en buket til Gerda. Vi havde også tænkt på et par flasker vin, men det var godt, vi ikke gjorde det, David laver nemlig selv vin, fandt vi senere ud af.
Klokken var kun ganske få minutter over fire, da vi kom til David og Gerdas hus. De stod vist og ventede på os, for de kom hurtigt ud og tog i mod os. Gerda og David er 72 år og deres hus byggede de da de gik på pension, som 60 årige.


Dengang flyttede de fra Edmonton i Alberta og her til Vancouver Island. Det er et rigtigt dejligt hus på ca. 150 km2 og en lige så stor garage, som Lasse hurtigt blev misundelig på. Det var også en rigtig drengerøvs garage, hvor David har sin vinproduktion, sit kæmpe tv, et poolbord, en dartskive, div. træningredskaber, computer m.m.
Vi fik lov at smage vinen allerede den første eftermiddag på terrassen, hvor vi mens vi fortalte om familien hjemme i Danmark, kunne se på de colibier (vilde) som kom for at drikke sukkervand
fra nogle beholdere, som Gerda og David hænger op. Vinene vi smagte var iøvrigt rigtig gode.


Både David og Gerda var utrolig søde og der var redt op i gæsteværelserne, så selvom vi jo bare kunne have sovet i camperen, sov vi der. Vi fik også vasket tøj og der blev lavet dejlig mad, så det var ren luxus. Næste formiddag kørte vi en tur ned til havnen i byen. Her var det lavvande. Forskellen på høj og lavvande her er så stor, at folk, når det er højvande sejler deres både ind over en plads, der når det bliver lavvande ligger så højt at båden kommer på land. Så har ejeren af båden ca. 12 timer til at få skrabet muslingerne af undersiden og malet igen, inden det igen bliver højvande.


Ungerne fik også leget lidt på en legeplads ved havnen inden vi kørte hjem igen. Vi havde egentlig tænkt os at køre igen efter frokost, men det kunne der ikke være tale om og vi ville faktisk også rigtig gerne blive.
Eftermiddagen blev brugt lidt forskelligt. Lasse og David installerede Skype på en af Davids tre computere. Ungerne legede med noget legetøj, som Gerda havde fundet frem fra gemmerne. Især en sækkepibe og dukkerne vagte stor glæde. Gerda og jeg fik talt om lidt af hver bl.a. om hvordan det var at flytte til Canada fra Tyskland dengang hun mødte David i Barden Barden. Gerda og David har to børn, men ingen børnebørn. Datteren Sandra bor stadig i Edmonton, mens sønnen Allan bor i Arizona. De ser dem vist ikke ret tit, men de har mange gode venner i nabolaget og det virker til, at de er ret aktive trods hhv. en og to kunstige hofter.
Inden vi tog afsted var David udlært i Skype og han nåede endda at tale med Ulla derhjemme ad to omgange. Første gang var under hendes Skt. Hans fest, så det blev kun kort, men næste morgen fik de da talt en del. Det er nu smart med kamera og det hele.
Efter morgen maden kørte vi så sydpå mod Victoria, som ligger helt på sydspidsen af øen. Det var desværre regnvejr og skyet, så turen langs kysten, som vi havde regnet med ville være flot var det alligevel ikke.