En vidunderlig fødselsdag

I aftes havde vi (Kasper og jeg) aftalt, at jeg skulle vække Kasper og så skulle vi sammen gøre klar til at fejre Lasses fødselsdag. Jeg vækkede ham dog først, da jeg havde bagt boller, været i bad og dækket bordet. Vi fik også vækket Alberte og så stod vi ellers klar med amerikanske flag og fødselsdagssang. Lasse blev glad for de fine tegninger, der udgjorde gaverne i år. Vi har ikke købt noget endnu, for han ønsker sig ikke rigtig noget. Kasper havde ellers mange gode forslag: fiskestang, høretelefoner eller walkie talkier.
Efter morgenbordet pakkede vi sammen og kørte ind fra den anden side i Glasier National Park. Her var lige så smukt som i går. Vi gik en kortere tur langs endnu en sø. Der var ikke andre på parkeringspladsen, hvorfra vandreturen startede, så vi sang og råbte en del, mens vi gik. Det er nemlig ikke godt at overraske en bjørn. Vi så nu ingen bjørne, men et fint mindre vandfald.

Vi så også en del interessant for geologer (Lasse). Bjergene i Glasier er nemlig gammel hav eller sø bund. Man kan tydeligt se alle lagene i bjergene. Stenen ligger i tynde lag og skaller nemt, af hvis man slår på dem. Smukt var det.

Efter turen kørte vi tilbage til vejen nordpå, hvor vi inden længe kom til den Canadiske grænse. Her stod en lidt alvorligt udseende grænsebetjent. Denne overgang er vist ikke særlig brugt, slet ikke på denne årstid. Han ville gerne se pas, vide hvad vi skulle i Canada, hvor vi skulle hen, om vi havde gaver med eller øl, tobak eller dyr. Vi kunne svare, at vi bare var turister og at vi da havde omkring ti øl med ellers intet. Han gik ind i en bygning med vores pas. Det tog nogen tid, så Kasper begyndte at spørge en del til, hvorfor man ikke måtte have øl med osv. Til sidst kom grænsebetjentet ud, nu smilende og sagde på gebrokkent dansk: "Mange tak", da han rakte passene ind i vognen igen. Inden vi kørte videre, sagde han, at vi måtte have en god tur. Lige på den anden side af grænsen ligger Waterton National Park. Her skulle vi bruge resten af dagen. Ved indgangen købte vi årspas til alle de canadiske parker. Waterton er ikke så stor en park. Vi startede med at finde os en campingplads i Waterson by, som er en charmerende lille turist landsby lige ned til en smuk sø. På campingpladsen vrimlede det med jordegerne, som for efter hinanden. De var super søde. I byen gik også både rådyr og en enkelt ged rundt. De gik og spiste græs i folks haver, selvom de er såkaldte vilde dyr. Efter vi havde leget lidt på en nærliggende legeplads og købt lidt ind i et lillebitte supermarked, kørte vi en tur ud til Cameron Lake. På vejen skete det, vi har ventet på så længe, VI SÅ EN BJØRN!!!. Det vildeste var, at det var en mor, der havde to, måske tre unger (Lasse mener han så tre, men da den tilsidst løb sin vej, var der kun to.)

Vi så den både på vej ud til søen og igen da vi kom retur. Den gik og spiste noget fra jorden, imens kravlede de små unger op og ned i et træ. De var bare så søde.


Ved søen Cameron Lake var der utrolig smukt. Til den anden bred var de 4 kilometer, hvilket var umuligt at se. Om sommeren skulle man kunne se bjørne på den modsatte bred (med kikkert), men nu var området dækket af sne.
På vej retur så vi igen bjørnen med ungerne og stoppede op for at betragte dem. En anden turist ville åbentbart gerne filme den fra en anden vinkel end det kunne lade sig gøre fra hans camper, så han stillede sig ud på vejen. I starten skete der ikke noget ved det, men efter nogen tid kravlede bjørne mor op i træet og hentede ungerne ned. Herefter gik de over vejen og forsvandt op gennem træerene på den anden side, så måske følte hun sig alligevel truet af manden. Vi skulle hilse at sige, at det ikke kan nytte noget at skjule sig i et træ, hvis man møder en bjørn. Den kravlede 10-15 meter op på ganske få sekunder selvom det var en pænt stor bjørn.
Helt høje af vores oplevelse begav vi os tilbage til byen, hvor vi havde booket et bord på en lækker restaurant med "lake view". Vi iklædte os pænt tøj i camperen lige udenfor restauranten (smart at have alt med altid). Her kunne vi iøvrigt også lige nå at læse de fødselsdagshilsener, Lasse havde fået på mail, vha. de ulåste netvæks, som nogle af hotellerne har. På restauranten fik vi virkelig lækker mad. På menukortet var anden ret bison, det måtte vi da prøve. Uhm, hvor det smagte. Som et rigtigt godt stykke oksekød, hvilket det vel egentlig også er. Den manglende fødselsdagskage fra tidligere blev nu nydt i form af en dessert med chokolade fudge kage med chokolade is, lækkert. Stopmætte gik vi derfra og selvom Lasse ikke fik nogen rigtige gaver har det vist været en af de rigtig gode fødselsdage.