Banff National Park

Tidligt kørte vi fra Calgery mod flere flotte oplevelser i de canadiske nationalparker. Mon vi ville se flere bjørne? Kort efter indgangen til parken kom vi byen Banff, som er ret stor i forhold til de flerste andre nationalparksbyer, vi har været i. Der bor ca. 8000 mennesker i byen, som ellers er fyldt med masser af butikker og hoteller til de mange turister, der kommer hvert år. Ved en legeplads stoppede vi og spiste morgenmad og derefter legede ungerne på gyngerne og på ”den til at klatre med”, som Alberte kalder det. Omkring byen er der masser at tage sig til, men af i alt 14 seværdigheder valgte vi tre. Først gik vi en tur ved en sø. Ved siden af søen lå en varmtvandskilde og derfor voksede der nogle specielle planter i området. Efter en smuk gåtur i det gode vejr kørte vi til Bow Falls, som var et meget smukt vandfald ikke langt fra centrum af den lille by. Inden vi forlod byen tog vi til Upper Hot Springs Pool, hvor man i et udendørs bassin med 39 grader varmt vand kunne nyde udsigten til de sneklædte bjerge. Det var faktisk så varmt, at man var helt mat i knæene efter bare 25 minutter i vandet, hvor vi vel at mærke ikke svømmede, men bare sad eller bevægede os stille rundt i poolen. Så gik turen videre til området Lake Louise. På vejen derop så vi bjerggeder med nogle mægtige horn.


Vi kørte af en meget flot vej gennem isklædte bjerge og pludselig var der igen en bjørn. Denne gang kunne vi nu ikke nå at studere den ret længe, for da vi ville holde ind til siden blev den tilsynelandende bange og løb over vejen og ind i skoven på den anden side.
I Lake Louise fandt vi en campingpplads og kørte så en sen eftermiddagstur til Moraine Lake. Vi har jo efterhånden set ret mange søer, men det bliver man vist aldring træt af. I hvert fald ikke når de ligger omringet at store flotte bjerge og vejret er skønt og man bare kan sidde og kigge på ungerne, der kaster sten i vandet og nyde den kaffe, som vi lige havde lavet i camperen inden vi gik derhen. Tilbage ved campingpladsen lavede vi aftensmad og så film. Da ungerne var lagt, hørte vi pludselig en lidt underlig lyd. Var det mon et tudende tog, som det vi havde hørt et par gange før. Nej, der var en melodi. Lasse og Kasper, som ikke var faldet i søvn endnu, gik ud for at finde ud af, hvem der spillede på hvad. Det var et kæmpemæssigt østrisk walthorn (hvordan staves det mon?). Det lød ret godt og bjergene gav den helt rigtige genklang, som det vel er meningen med østriske walthorn. Efter det første nummer klappede de andre campister. Vi fik endnu et par numre inden manden, som spillede på det, pakkede det ind i en noget mindre camper end den vi kører i. Kan det mon skilles ad? Ellers er det en gåde, hvordan han har fået plads til det i sin vogn.