Efter et par lange dage i nationalparkerne, tog vi et par rolige dage her i Canonville. Lidt har vi dog lavet. Den første dag kørte vi til nærmeste større by (Escalante) for at handle. Der var ca. en times kørsel og det var ikke nogen stor by. De havde dog et supermarked eller hvad man skal kalde det. For de af jer der kender Tårup Brugs er det en meget god sammenligning. Alle varerne havde gode gammeldags prismærker på, orange med sort skrift og noget højere priser end vi ellers har handlet til. Der var forholdsvis mange ansatte, som gik og satte ugens forsyninger på plads. Ved kassen (der var kun en) stod et ældre ægtepar. Det var ikke et rullebånd, men en disk, som i en gammeldags købmand. Da vi havde fundet det vi gerne ville have og set efter at udløbsdatoerne ikke var overskredet, gik vi til kassen. Her bemærkede den ældre dame, at vi havde fundet et brev med frø til kæmpevandmeloner. "Skal I hjem og plante dem?", spurtge hun. "Ja, altså først når vi kommer hjem til Danmark", svarede vi. Hun var først noget forvirret, da hun bestemt mente hun havde set Lasse før, men spurgte så om det virkelig var Danmark, vi kom fra. "Så, må I lige vente lidt, for vores søn har været i Danmark for 30 år siden." Og så bad hun sin mand om at hente sønnen ude bag ved. Kort efter kom deres søn så ud i butikken. Det viste sig, at han talte utrolig godt dansk stadigvæk (han øvede sig stadig ind imellem på kasettebånd, han havde fra dengang). Han havde boet i Dk i to år og vidste godt hvor Nyborg var. Han havde boet i både København, Odense og Århus. Han havde endda kaldt sin søn for Kaj og mente, at det var hans danske søn. Desværre skulle han hjælpe en anden kunde og vi fik ikke chancen for at spørge om livet i Utah. Det kunne ha' været spændende om han havde haft tid til at snakke længere.
Indgangen til butiken.

I dag har vi været ude og gå et par ture. Først i en statspark kaldet Kodachrome, hvor vi så flere sandstensformationer og senere gik vi op til Mossy Cave, hvor der er så koldt, at der stadig lå store isklumper, selvom det udenfor hulen var ca. 28 grader. Vi så billeder af hulen om vinteren. Der er der istapper fra gulv til loft, det må virkelig være et flot syn. Ellers er tiden gået med at slappe af på campingpladsen, hvor vi i varmen, har haft sjov med at skyde med vandpistoler. Jeg prøvede i øvrigt at køre camperen i dag. Herude møder man ikke så mange biler, så turde jeg godt. Den er sørme bred, men ellers er det nemt med auotmatgearet.

Alberte gik da noget af vejen i dag.
(klik på billederne, hvis I vil se dem i større format)
Det er et godt billede af Alberte og Lasse på vandretur.
SvarSletJa ikke. Det var rigtig varmt derude.
SvarSletDet lyder dejligt med at par slappedage... Man må sige I får set og oplevet noget :-) Tiden går hurtigt, men vi glæder os til at se jer herhjemme igen.. Stort knus herfra os.
SvarSletPs. hele vores stue er pt. ryddet da gulvet skal lægges om de næste par dage, phew...