Meteor Crater - hvor Nasas astronauter træner

På turen fra Flagstaff, hvor vi havde sovet, til Meteor Crater, pegede Lasse pludselig begejstret ud over markerne på noget, der lignede en tornado. U ha tænkte jeg, det er jeg da ikke meget for. Den var ca. 100 meter høj og viste sig at være en dustdevil, en knap så kraftig virvelvind. Dustdevils ses ca. hvert kvarter i dette område, fik vi senere at vide af en guide.



Ved Meteor Crater er bygget et museum og noget af det første vi så her, var en rumkapsel fra Apolloprogrammet. Denne kapsel var en træningsmodel, som dog aldrig havde været i rummet.
Uden for museet kunne man så studere et kæmpe hul i jorden. Da jeg spurgte Alberte, om hun ikke synes, det var et stor hul, svarede hun bare: "hvor?" Det er heller ikke let at se skoven for bare træer. Nå, men her lidt fakts. For ca. halvtredtusinde år siden blev stedet ramt af en jern-nikkelmeteorit med en diameter på ca. 45 meter og en vægt på adskillige 100 tusinde tons. Selve nedslaget havde en eksplosiv kraft der var større en 20 millioner tons TNT (sprængstof). Resultatet af nedslaget blev et krater, som var over 200 meter dybt (svarende til en 60 etagers bygning) og 1,2 km i diameter.Dette krater er det mest velbevarede i verden og bruges til at træne astonauterne fra Nasa. Det var især i brug fra 1964 til 1972. Under en af øvelserne rev en astronaut hul på sin dragt og derfor blev dragterne lavet om, da et sådan hul ville have kostet astonauten livet, hvis det var sket på månen.
Lasse gik med på en guidet tur, mens vi andre efter en rundtur mellem meteorsten m.m. på museet gik tilbage til camperen. Efter besøget gik turen videre østpå til en campingpalds ved Holbrook, hvor vi endnu engang hoppede i poolen efter en varm dag.