Den længste vandretur til dato

Tidligt op og afsted til nye vandreture i Arches inden det blev alt for varmt. Vi startede ved The Window Section som vi måtte droppe i går pga. dårligt vejr. I dag var himlen atter blå og ungerne næsten friske. Desværre faldt Kasper og slog hul på knæ og hånd, da vi netop var kommet op til buerne der udgør North og South Window, derfor gik jeg med begge børn tilbage til bussen, mens Lasse gik resten af turen selv. Alberte måtte sympatigræde hele vejen tilbage og da Lasse kom havde begge børn fået plaster på (vi fandt et gammelt sår på Albertes ben). Videre gik turen mod det der skulle være den flotteste af alle buerne, Dilicate Arch, og til en 5 km vandretur. Turen derud startede med at Kasper efter kort tid sagde, at han i hvert fald ikke gad at gå længere, men ved at love dem is, når vi kom retur, havde vi ikke yderligere brok under turen. Turen derop var næsten opad bakke hele tiden, dvs. stejlt opad en helt glat sandstensoverflade et godt stykke.
Alberte kom hurtigt op på skuldrene af Lasse og mange af de vandrere, vi mødte, synes hun var en heldig kartoffel. Undervejs holdt vi nogle pauser, hvor der blev serveret "gåstænger" (saltstænger) og vand. Turen var hård og varmen allerede høj, men det var absolut turen værd. Er der mon noget om, at ting er smukkere, når man har måttet kæmpe lidt for at se dem? Delicate Arch er virkelig meget smuk. Den stod der med sneklædte bjerge i baggrunden (som man desværre ikke rigtigt kan se på vores billeder) og en lyseblå himmel bagved, wauw!

Turen ned gik nemmere, dels fordi det gik nedad, dels fordi vi skulle ned og have is og desuden vidste vi denne gang, hvor langt der var. Nede i bilen fik vi så vores velfortjente is. Efter to dag i Arches kørte vi nu videre nord på mod Salt Lake City. På vejen er vi stoppet i Price, hvor der skulle være et godt Dinosaur-museum. Eftermiddagen blev tilbragt på ikke mindre end to forskellige legepladser og aftensmaden indtaget på McDonald, hvor de havde et stort legeland, der havde den fordel, at vi voksne kunne nyde (så meget som man nu kan med McDonalds mad) maden og især den efterfølgende Iced Mocha, mens ungerne legede.
Jeg er iøvrigt, nu vi talter om mad, begyndt at bage vores brød selv, det er næsten ikke til at holde ud at spise mere grovtoast, som er så luftigt, at man ikke kan mærke, om man har spist et eller fem stykker. Det er altså helt fantastisk, hvad man kan lave i en lille bitte camper.