Den forstenede skov

Dagen startede med pandekager - amerikanske pandekager - så store som en mellem paptallerken og så tykke som en skive hvidt brød. To til hver og flere hvis man havde lyst incl. kaffe til 1,99 dollers pr. person. Vil I have egen tallerken til den lille pige? Eller spiser hun bare med ved jer andre? Nej, så billigt som det er skal du da have betaling fra os alle fire, svarede jeg.
På campingpladsen i Holbrook var pandekagemorgenbuffeten så populær at selv den nærliggende UPS-afdelings chaffører kom og spiste alle de pandekager den kunne. Pandekagerne var billige og rigtigt friskbagte, men det blev alligevel formeget for os alle og de to man fik til at starte med var faktisk for meget. Kasper sagde dog sødt, at manden, der havde bagt dem til os, skulle have en medalje som den bedste pandekagerbager. Det fortalte jeg ham, da vi gik, for han var så sød og venlig.

Afsted skulle vi så til den forstenede skov "Petrified Forest". Her startede vi med at køre igennem Paintet Dessert, som var flere flotte farvede snadformationer i røde, gule og hvide farver. Vi har jo set en del af det så vi skyndte os videre. Først stoppede vi ved en indianderby a la den fra i går. Her var der dog nogle ret flotte billeder (petroglyffer) på nogle af stenene. Dem så vi endnu flere af ved vores næste stop ved Newspaper Rock.
Bagefter gjorde vi holdt ved Blue Mesa, som var en område hvor formationerne var i blå, grå og hvide farver og hvor der rundt omkring lå forstenede træstykker. Det ser ret sjovt ud, fordi det ligner at nogen har fældet og skåret stammerne op med motorsav. Alle stykkerne er nemlig med lige snit. Jeg forestiller mig, at de først er brækket efter at de er blevet til sten og at det er det, der gør at de brækker så lige over.
Træerne levede for circa 225 millioner år siden sammen med små dinosauere og andre dyr vi ikke længere har. Dengang var området meget sumpet og træerne er væltet i mudder, som indeholder mineraler, der har sevet igennem træerne og erstattet træet med mineralerne, som siden er blevet til sten.
Næste stop var ved Agate Bridge, hvor et helt træ ligger som en bro over en lille kløft. Det siges at cowboydere tidligere har redet over dette forstende træ for at vise hvor modige de var.
I 1911 byggede man nogle søjler der skulle forstærke broen og forhindre at den styrter sammen. de nuværende myndigheder mener ikke at man burde have gjort dette, for de mener naturen skal gå sin gang og alt det der. Flot var det i hvert fald.
Sidste stop blev ved Crystal Forest, hvor der lå i hundredevis at forstenede træstykker. Mange af dem med utrolig flotte farver. Tværsnittet i træet kan have de smukkeste mønstre og farver. Andre ligner fuldstændig frisk træ og man må banke lidt på dem for at blive overbevist om at det er forsteninger. Man må absolut ikke fjerne noget fra parken, hvilket der skiltes med mange gange. Jeg forstår godt at nogle kunne finde på at tage et lille stykke med hjem, for det var virkelig flot.
Da vi skulle finde en campingplads kom vi ud på noget af en tur. Vi kørte først i retning mod de steder, vi skal se i morgen, men de eneste campingpladser vi fandt der var ret skumle, så vi valgte at køre videre til Gallup i New Mexico til en at KOA-campingpladserne. Det var en times ekstra kørsel, så det var lidt træls, men så kan vi da prale af at have været i endnu en stat. Dejligt er det nu også at kunne sove trygt på en plads med gode faciliteter.