Salt Lake og endnu et spændende et dinomuseum

Salt Lake City er formentlig meget mere spændende end vi aner, men storbyer og børn er bare ikke rigtig noget, synes vi, derfor besluttede vi os for at køre videre nord på. Inden vi forlod byen skulle vi selvfølgelig en tur ud til selve søen, Salt Lake. Kunne man virkelig ikke synke? Vi kørte ind i (ud på) en statspark Antelope Island, hvor vi fandt en sti ned til vandet. Langs starden lå der hvide flager af saltaflejringer. Alberte var straks med på at bade, mens Kasper var mere tilbageholdende efter vi havde fortalt, at der næsten ikke kunne leve noget i søen pga. den høje koncentration af salt (optil 24% mod 3% i alm. havvand). Vi kom dog alle fire mere eller mindre i. Jeg prøvede at flyde, men da det var meget lavvandet, var det lidt svært, især efter Alberte satte sig ovenpå mig. Det var dog ingen tvivl om, at det var meget salt. Efter svømmeturen havde vi hvide aflejringer over hele kroppen og det sved og prikkede i huden. Der var meget smukt ved søen med sneklædte bjerge i baggrunden.
Efter svømmeturen kørte vi nordpå til Ogden, hvor vi skulle se endnu et dinomuseum, denne gang dog noget anderledes. I denne park var der nemlig ikke så meget af den ægte vare, tilgengæld havde de ikke mindre end ca. 140 dinosaur figurer i rigtig størrelse.



Disse stod mest en dels udendørs i et stort parkanlæg, hvor diverse højtalere sørgede for de rigtige (uhyggelige) lyde. Begge børn og også vi var ret begejstrede. Indendørs havde de også en lille indhegning med to robot dinosauerer, der kunne bevæge sig og brøle af hinanden. I parken var også en god legeplads, så det var en rigtig dejlig eftermiddag.

Vi gjorde holdt i Bringham, hvor vi fandt en lille god campingplads. Det var jo lørdag aften og Memorialweekend, så et lille band spillede livemusik og man kunne købe is. Desværre havde vi kun lige sat os med isen, da det begyndte at regne, så vi hørte ikke meget af koncerten, men foretrak at være i vognen resten af aftenen. Dette var den første dag med regn siden vi havde en enkelt nat med regn i Yosemite. Det var nogle ret kraftige byger og de er desværre forsat i løbet af dagen i dag.
I morgens skulle vi lige handle lidt, men kom til at tilbringe noget tid på parkeringspladsen foran supermarkedet. Vi opdagede nemlig, at en pærer i førerkabinen, som tænder, når man åbner dørerne, ikke slukker, når dørene er lukkede. Dette gjorde, at vi ikke rigtig kunne starte igen. Vi ved endnu ikke helt hvad der er galt. Vi har været i kontakt med udlejningsfirmaet og prøvet forskellige ting. Nu er det så smart, at man har en nødstarterknap og med den er vi egentlig uden problemer kommet videre til Montpelier. På vejen var vi forbi Baer Lake, som er helt tyrkis grøn, virkelig smuk, men det dårlige vejr gjorde, at den kun blev beundret fra bilen, mens vi kørte langs med den.