Efter en storslået oplevelse i Canyon de Chelly tog vi videre mod nye indianeroplevelser. Den næste national park var nemlig Mesa Verde, som har masser af indianerbebyggelser(600) og i alt 4500 steder med fund fra indianerene, som har levet i området fra år 600 og frem til slutningen af 1200-tallet. I starten boede de som nomader, senere i huler på jorden kaldes Hogans og senere i huse bygget ind i klipperne. Mange af husene har flere etager, så det er ret imponerende, at de har kunnet bygger dette med de bare næver.
Første dag kørte vi til visitorcenteret og købte billetter til en guidet tur næste formiddag. I denne park er det nemlig kun muligt at se flere at bebyggelserne med guide. Hvorfor? Det er dels for at begrænse antallet af mennesker, da man tidligere har oplevet, at folk gik så tæt, skudler ved skulder, at de næsten ikke kunne se selve atraktionen. Jeg tror nu også, det er for at have bedre kontrol over, hvordan de besøgende opfører sig, så der er mindst mulig skade på de gamle bygninger. Nogle enkelte af husene kan dog besøges uden guide, så vi startede med at køre til Spruce Tree House. Wauv, det var bare flot. Nu kunne vi komme helt tæt på og dette hus er virkelig velbevaret. Det mest spændende var næsten, at man her kunne komme ned i en Kiva, som er et rundt rum i jorden med tag over. Kivaen er indrettet med et ildsted i midten, hvor også stigen fra loftet kommer ned. Der er en udluftningskanal, der sørger for frist luft i kivaen og foran denne kanal er der en lille væg. Ellers er der et lille hul i gulvet, der symbolicerer indgangen til forfædrenesverdenen. Det er vist nok, der indianerne kom fra inden de pga. dårlig opførsel blev sendt til denne verden. Kivaen er et sted, hvor der afhodes ceremonier, men det blev formentlig også brugt til alm. opholdsrum, når der var for varmt eller for koldt udenfor. Hver familie havde en Kiva, så ved at gange med ca. 10 kan man beregne antallet af indbyggere vha. antallet af Kiva'er. I de andre rum i bebyggelsen er der ofte ikke noget at se, men enkelte steder er der små tegninger på væggene og nogle steder står flade sten med en anden sten ovenpå, som tydeligt er slidt efter at have været brugt til at male korn på.
Vi overnattede i parken på en naturcampingplads. Der kom ”rådyr” gående, mens vi sad og spiste både aften og morgenmad. Der skulle også være bjørne i parken, men dem så vi nu ikke noget til.
Næste formiddag gik først jeg og siden Lasse så på en 1 times guidet tur til begyggelsen der hedder Cliff Palace. Denne bebyggelse ligner de andre, men alligevel ikke, for der var utrolig mange kivaer. Man er ikke sikker på hvorfor, men måske har Cliff Palace været en slags hovedby i området. Man mener imidlertid ikke, at der kan have boet så mange familier, som antallet at kivaer antyder. På denne tur var det spændende også turen derhen. Der var ikke mere end 400 meter, men man skulle gå af meget stejle og smalle trapper + nogle stiger derned. Turen op igen gik af en 30 meter lang stige næsten lodret op. Der blev derfor advaret om at turen ikke var for folk med helbredsproblemer. Der er nemlig ca. 2 timer til nærmeste hospital. Af samme grund havde vi valgt ikke at tage børnene med og skiftedes i stedet til at blive med dem i bussen, hvor der blev leget, tegnet og spist forkost. Eftermiddagen brugte vi på en campingplads med alle moderne bekvemmeligheder, så der blev vasket tøj, set bamsesjulerejse på YouTube og alle elektriske apparater blev ladet op. Lasse og Alberte lavede også et bål, men da vi endelig havde spist, var gløderne ikke varme nok, så vi lavede i stedet pandekager på gaskomfuret i vognen. De smagte nu godt alligevel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar