Tilligt kørte vi mod Zion, hvor vi startede med at spise morgenmad. I parken har man forbudt kørsel i egen bil, da der før var alt for mange biler i forhold til stedets størrelse. I stedet parkerer man ved indgangen og kører med gratis busser rundt til de forskellige steder i parken. Man kan stå af busserne ved de forskellige vandrestier op til vandfald og lign. På vejen fra parkeringpladsen til bussen så vi mindst hundrede sommerfuglelaver (tror vi). De var ca. 3 ca. lange, lodne og blå og sorte. Kasper og især Alberte synes de var vældig spændende. Alberte både trampede på dem og samlede dem op med en pind. Når hun tabte den, fandt hun en ny larve, som skulle med på tur på hendes pind. Hun er helt vild med at samle pinde, men vi er ikke så vilde med, at hun samler alle pinde hun finder op, for det kunne jo være, at der var slanger, skorpioner eller giftige edderkopper under dem. Endelig kunne vi få hende med hen til bussen, hvor vi startede med at køre op til stoppestedet ved Lower Emerald Pool. Det var en vandretur på ca. 2,5 km alt i alt. Turens højdepunkt ved Lower Pool var nogle flotte vandfald, som man kunne gå ind under. Ellers var det flot at se sandstensbjergene i røde farver med masser af forårsgrønt fra den meget vegetation, der også var. Ind imellem så vi egern, som vi var lidt forsigtige med efter vi i visitor-avisen havde set at de kan bide temmelig hårdt. En mand viser sin hånd frem med to sår med i alt 13 sting. Der advares under billedet mod at fodre dyrene. Vi så også for første gang firben, der var rigtig mange og de kom ret tæt på, men det var til stor ærgelse for Kasper, at vi ikke kunne forskrække dem, så de tabte halen. Klokken var næsten 12, da vi kom tilbage til bussen og det var tiden at tage tilbage for at få lidt frokost i bilen. Det var blevet ret varmt, så vi havde også brug for at skifte til noget andet tøj. Det var meningen at Alberte skulle sove, men hun og Kasper for rundt og legede i vognen, mens Lasse og jeg fik os en lille lur. De legede bl.a. sten, saks, papir, hvor Kasper havde den klare fordel at Alberte altid tog sten. Hun havde vist ingen fornemmelse af hvad legen gik ud på, men de morede sig begge.
Eftermiddagens tur skulle gå til Weeping Rock, så afsted med bussen igen. Denne gang tog vi den helt ind i bunden af kløften, hvor vi stod af for kort at nyde udsigten der inden vi tog bussen til vores stoppested. Hvis vi havde været afsted uden børn, ville vi nok ha' gået på en vandretur her. Det er nemlig muligt at komme endnu længere ind i kløften, hvis man går i floden (når der ikke er så meget vand i den) ind til steder, hvor der kun er 7 m mellem de lodrette klippevægge. Nå, men nu er vi her jo med børn og pga. Albertes manglende middaglur kom Lasse til at bære hende hele vejen op til den grædende sten. Kasper er tilgengæld blevet rigtig god til at vandre og brokkede sig slet ikke på turene i dag. ”Så kan jeg godt blive spejder”, var hans kommentar, da vi roste ham for det.
Hvad er en grædende sten? Vi er ikke helt sikre, men det vi kunne se var et stort klippefremspring, hvorfra det dryppede ned. Det var ikke bare lidt drypperi, men næsten en masse små vandfald. Neden under klippen voksede der en masse forskellige planter, som hængende haver. Klippe fremspringet var så stort, at man kunne gå indenunder det og nyde udsigten over den flotte kløft endnu en gang. Vejret var fantastisk, så vi blev der lidt inden vi igen gik ned af den forholdvis stejle vandresti, der flere steder var ret smal. Langs kanten kunne man falde mange meter ned, hvis man snublede, så der blev holdt godt fast i Kasper. Alberte sov stadig. Tilbage i bilen fik vi lidt og drikke og Lasse skiftede for anden gang t-shirten, som var gennemsvedt bagpå pga. rygsækken og foran af Alberte. Turen gik videre gennem en lang tunnel og ud gennem en anden del af parken, som også var utrolig flot. Vi tog så hovedvejen mod en anden park nemlig Bryce, som vi skal se i morgen. På vejen fandt vi en campingplads. Lassse og ungerne legede på legepladsen, mens endnu en mikroovnsting blev tilbereds så hurtigt så muligt. Klokken var nemlig henad 18. Efter aftensmaden lavede vi popcorn og småkager og hyggede med de fire afsnit af Lillenørd, vi har at gøre godt med. Den cola, som blev serveret til, var formentlig skyld i, at ingen af ungerne kunne falde i søvn før klokken 9.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar