Hubbell Trading Post og Canyon de Chelly

Tidligt gik turen fra New Mexico og Gallup tilbage mod Arizona. Da vi skulle sove på en campingplads uden hookups var der vigitgt at have benzin og gas nok, så det startede vi med. Videre gik turen mod Hubbell Trading Post, som er en handelsstation, startet af en hvid mand (Lorenzo Hubbell) i indianernes teritorium. Lige da vi ankom startede en guidet tur i Lorenzo Hubbells hjem, så den sprang vi med på. Huset var fra slutningen af 1800-hundrede og primært indrettet med udskårne tunge møbler, men der var også mange indianske ting, bl.a. flettede kurve med hver deres specielle mønster alt efter hvilken stamme de kom fra. Ved siden af huset lå så handelsbygningerne, hvor der stadig afholdes auktioner. Tilbage da det blev oprettet kom indianere fra området og byttede tæpper, smykker m.m. for mad og andre nødvendigheder. De havde også mulighed for at høre nyheder fra området og diskutere deres problemer med indianere fra andre områder. I de sidste par dage har vi kørt i Navajo Indian Reservation og det er ret forskelligt fra de områder vi ellers har været i. Her er der klart mere fattigdom og langs vejene er der massevis af vejboder, hvor der sælges tæpper, smykker, kurve m.m. som indianerne laver. Navajo reservatet er det største i USA og selvom det kun er en halv gang større end Danmark, bor der under 150.000 Navajo indianere på den ufrugtbare jord.
Efter Hubbell kørte vi videre mod Canyon de Chelly, som er en nationalpark drevet at indianere og til forskel fra de andre parker, vi har været i, er denne gratis både at besøge og campere i. Sikke en overraskelse at komme hertil, det er sådan en smuk park. I bunden af canyonen er der utrolig frodigt og masser af flotte grønne farver lyser op til én, når man står på kanten og kigger 200 meter ned af de lodrette klippevægge. Klipperne er røde og nogle steder lidt sorte. De steder hvor klipperne har vandrette sprækker, kan man mange steder se ruinerne af indianerbeboelser. Med fars kiggert kan man tydeligt se de mange rum, og nogle bebygelser var virkelig flotte med buer og flere etager.

Til forskel fra de indianerbyer vi tidligere har set, bor der stadig indianere i dette område. Rundt om i parken bor de i mobilhomes og ved næsten hvert et udsigstpunkt sidder der en og sælger smykker m.m. Der har boet indianere i kløften i næsten 5000 år. Ikke fra samme stamme hele tiden. I 1864 blev indianerne drevet ud af kløften og de der overlevede denne kamp, gik hele vejen (300 miles) til Fort Summer i New Mexico, hvor de levede et kummerligt liv indtil de i 1868 fik lov til at tage tilbage til Canyon de Chelly. Her var livet ikke meget lettere og de havde vanskeligheder ved at skaffe sig mad. Her kom Trading Postene ind i billedet, hvor man kunne bytte sig til mad for andre ting.Der har været fire af sådanne trading posts her i området. Kun en er delvis bevaret og en andens bygning findes stadig og er nu en del af det hotel, der ligger lige ved siden af vores campingplads.
Denne park var så utrolig flot og det er virkelig spændende at forestille sig, hvordan indianerne har kunnet bygge deres hjem i sprækkerne, som ligger langt over kløftens bund. Hvordan er de mon kommet derop og hvor ofte mon de gik ned derfra? Det må vi prøve at finde ud af!
Hubbell Trading Post og Canyon de Chelly
Tidligt gik turen fra New Mexico og Gallup tilbage mod Arizona. Da vi skulle sove på en campingplads uden hookups var der vigitgt at have benzin og gas nok, så det startede vi med. Videre gik turen mod Hubbell Trading Post, som er en handelsstation, startet af en hvid mand (Lorenzo Hubbell) i indianernes teritorium. Lige da vi ankom startede en guidet tur i Lorenzo Hubbells hjem, så den sprang vi med på. Huset var fra slutningen af 1800-hundrede og primært indrettet med udskårne tunge møbler, men der var også mange indianske ting, bl.a. flettede kurve med hver deres specielle mønster alt efter hvilken stamme de kom fra. Ved siden af huset lå så handelsbygningerne, hvor der stadig afholdes auktioner. Tilbage da det blev oprettet kom indianere fra området og byttede tæpper, smykker m.m. for mad og andre nødvendigheder. De havde også mulighed for at høre nyheder fra området og diskutere deres problemer med indianere fra andre områder. I de sidste par dage har vi kørt i Navajo Indian Reservation og det er ret forskelligt fra de områder vi ellers har været i. Her er der klart mere fattigdom og langs vejene er der massevis af vejboder, hvor der sælges tæpper, smykker, kurve m.m. som indianerne laver. Navajo reservatet er det største i USA og selvom det kun er en halv gang større end Danmark, bor der under 150.000 Navajo indianere på den ufrugtbare jord.
Efter Hubbell kørte vi videre mod Canyon de Chelly, som er en nationalpark drevet at indianere og til forskel fra de andre parker, vi har været i, er denne gratis både at besøge og campere i. Sikke en overraskelse at komme hertil, det er sådan en smuk park. I bunden af canyonen er der utrolig frodigt og masser af flotte grønne farver lyser op til én, når man står på kanten og kigger 200 meter ned af de lodrette klippevægge. Klipperne er røde og nogle steder lidt sorte. De steder hvor klipperne har vandrette sprækker, kan man mange steder se ruinerne af indianerbeboelser. Med fars kiggert kan man tydeligt se de mange rum, og nogle bebygelser var virkelig flotte med buer og flere etager. Til forskel fra de indianerbyer vi tidligere har set, bor der stadig indianere i dette område. Rundt om i parken bor de i mobilhomes og ved næsten hvert et udsigstpunkt sidder der en og sælger smykker m.m. Der har boet indianere i kløften i næsten 5000 år. Ikke fra samme stamme hele tiden. I 1864 blev indianerne drevet ud af kløften og de der overlevede denne kamp, gik hele vejen (300 miles) til Fort Summer i New Mexico, hvor de levede et kummerligt liv indtil de i 1868 fik lov til at tage tilbage til Canyon de Chelly. Her var livet ikke meget lettere og de havde vanskeligheder ved at skaffe sig mad. Her kom Trading Postene ind i billedet, hvor man kunne bytte sig til mad for andre ting.Der har været fire af sådanne trading posts her i området. Kun en er delvis bevaret og en andens bygning findes stadig og er nu en del af det hotel, der ligger lige ved siden af vores campingplads.
Denne park var så utrolig flot og det er virkelig spændende at forestille sig, hvordan indianerne har kunnet bygge deres hjem i sprækkerne, som ligger langt over kløftens bund. Hvordan er de mon kommet derop og hvor ofte mon de gik ned derfra? Det må vi prøve at finde ud af!
Hubbell Trading Post og Canyon de Chelly
Tidligt gik turen fra New Mexico og Gallup tilbage mod Arizona. Da vi skulle sove på en campingplads uden hookups var der vigitgt at have benzin og gas nok, så det startede vi med. Videre gik turen mod Hubbell Trading Post, som er en handelsstation, startet af en hvid mand (Lorenzo Hubbell) i indianernes teritorium. Lige da vi ankom startede en guidet tur i Lorenzo Hubbells hjem, så den sprang vi med på. Huset var fra slutningen af 1800-hundrede og primært indrettet med udskårne tunge møbler, men der var også mange indianske ting, bl.a. flettede kurve med hver deres specielle mønster alt efter hvilken stamme de kom fra. Ved siden af huset lå så handelsbygningerne, hvor der stadig afholdes auktioner. Tilbage da det blev oprettet kom indianere fra området og byttede tæpper, smykker m.m. for mad og andre nødvendigheder. De havde også mulighed for at høre nyheder fra området og diskutere deres problemer med indianere fra andre områder. I de sidste par dage har vi kørt i Navajo Indian Reservation og det er ret forskelligt fra de områder vi ellers har været i. Her er der klart mere fattigdom og langs vejene er der massevis af vejboder, hvor der sælges tæpper, smykker, kurve m.m. som indianerne laver. Navajo reservatet er det største i USA og selvom det kun er en halv gang større end Danmark, bor der under 150.000 Navajo indianere på den ufrugtbare jord.
Efter Hubbell kørte vi videre mod Canyon de Chelly, som er en nationalpark drevet at indianere og til forskel fra de andre parker, vi har været i, er denne gratis både at besøge og campere i. Sikke en overraskelse at komme hertil, det er sådan en smuk park. I bunden af canyonen er der utrolig frodigt og masser af flotte grønne farver lyser op til én, når man står på kanten og kigger 200 meter ned af de lodrette klippevægge. Klipperne er røde og nogle steder lidt sorte. De steder hvor klipperne har vandrette sprækker, kan man mange steder se ruinerne af indianerbeboelser. Med fars kiggert kan man tydeligt se de mange rum, og nogle bebygelser var virkelig flotte med buer og flere etager. Til forskel fra de indianerbyer vi tidligere har set, bor der stadig indianere i dette område. Rundt om i parken bor de i mobilhomes og ved næsten hvert et udsigstpunkt sidder der en og sælger smykker m.m. Der har boet indianere i kløften i næsten 5000 år. Ikke fra samme stamme hele tiden. I 1864 blev indianerne drevet ud af kløften og de der overlevede denne kamp, gik hele vejen (300 miles) til Fort Summer i New Mexico, hvor de levede et kummerligt liv indtil de i 1868 fik lov til at tage tilbage til Canyon de Chelly. Her var livet ikke meget lettere og de havde vanskeligheder ved at skaffe sig mad. Her kom Trading Postene ind i billedet, hvor man kunne bytte sig til mad for andre ting.Der har været fire af sådanne trading posts her i området. Kun en er delvis bevaret og en andens bygning findes stadig og er nu en del af det hotel, der ligger lige ved siden af vores campingplads.
Denne park var så utrolig flot og det er virkelig spændende at forestille sig, hvordan indianerne har kunnet bygge deres hjem i sprækkerne, som ligger langt over kløftens bund. Hvordan er de mon kommet derop og hvor ofte mon de gik ned derfra? Det må vi prøve at finde ud af!