Las Vegas

Så kom vi igen til en storby og til en ny stat ovenikøbet, nemlig Nevada. Det var smadder varmt vel omkring 30-35 grader, så det for første gang var nødvendigt at tænde airkonditionanlægget, når vi var i camperen. Vi boede på en campingplads (som mest lignede en parkeringsplads) lige ud til hovedgaden The Strip ved hotellet Circus Circus. Circus Circus er et kæmpe hotel med diverse casioner, et ret stort tivoli(indendørs), en scene hvorfra der vises cirkusnumre dagen lang samt flere butiksstrøg (stadig inde i selve hotellet), hvor du bl.a. kan få ordnet negle, få vandmassage og købe alt muligt fra tøj og smykker til legetøj og souveniers. Vi brugte en del tid i tivoliet, hvor Kasper og Alberte prøvede nogle af forlystelserne. På vej gennem hotellet, så vi de mange casinoer og måtte stoppe og prøve en enkelt af de enarmede tyveknægte, den var enormt stor. Desværre blev vi ikke millionære, så vi kommer alligevel hjem til juli. Til aften spiste vi på en restaurant på hotellet. Det sjove her var, at børn kunne betille en pizza, som de selv skulle lave ved bordet med kokkehue og det hele. Kasper fik således et lille bræt med en udrullet pizzadej og små skåle med fyld, som han så selv skulle lægge på. Da han var færdig kom tjeneren efter den, så den kunne komme i ovnen. Velbekomme, den idé kunne man godt kopiere, det var sjovt.
Efter midddagen kørte vi en tur ud i lyset, dvs. en tur op af The Strip, hvor alt, der kan oplyses, blivver oplyst. Der var rigtig mange mennesker i byen og høj musik alle steder. Det var flot at se alle hotellerne med hver deres tema, der var Cæsars Palads med søjler, Paris med Eiffeltårnet og meget andet. Man bliver gang på gang overrasket over de flotte udsmykninger og alle lysreklamerne. Da vi kom tilbage til campingpladsen var det stadig dejlig varmt, men det var begyndt at blæse noget op. Det tog til i løbet af natten og vi blev vækket flere gange i løbet af natten (heldigvis ikke ungerne) af en bilalarm, der gik i gang pga. den kraftige blæst. Vores vogn vippede også godt, så det var lidt ligesom at sove på et skib. Omkring klokken 2 var vi begge vågne og tænke på, om dette mon var toppen eller om det kunne blive endnu værre. Heldigvis stilnede det stille og roligt af i løbet af morgenen.

Calico Chost Town

I dag tog vi afsted mod spøgelsesbyen Calico Ghost Town. Kasper brød sig nu ikke meget om, at vi kaldte den for en spøgelsesby, "der er jo ingen spøgelser" blev han ved med at sige, så efterhånden kaldte vi den i stedet for en cowboyby. Byen var en mineby (guld, sølv og boraks) som havde sin storhedstid i 1887, hvor der boede 1200 minearbejdere med deres familier. Byen havde kun 40 indbyggere i 1881 og i 1890 var der kun 90 indbyggere tilbage. I dag bor der 9 og det er formentlig dem, der ejer og driver butikkerne og restauranterne i den lille by. Af det man kunne se var ca. 1/3 del de oprindelige huse, mens resten er genopbygget og det var vældig skægt at se f.eks. barberen, hvor man kunne få et bad for 25 cent eller 10 cent, hvis man ville nøjes med brugt vand. Der var også masser af andre butikker, en salon med rigtige svingdøre, en skole med en kamin i midten af klasseværelset, restauranter, et lille minetog og en gammel 300m lang mineskakt, som vi gik en tur i. Både Alberte og Kasper synes det var vældig spændende. Dagen endte på en nærliggende campingplads, hvor Lasse nød en budweisseer i sin campingstol med indbygget dåseholdet, smart og temlig campingnørdet. Vi er nu kommet rigtig ind i ørkenagtigtlandskab med kaktusser og støv over det hele. Det har været en varm dag, så det var skønt med en tur i poolen inden aftensmaden.

Sequoia og Kings Canyon Nationalparkerne

Efter et par rolige dage med masser af leg på legepladser tog vi tidligt afsted til Siquoia og Kings Canyon. Det tog omkring et par timer at komme derop bl.a. fordi vi kom til at tage en lille omvej gennem nogle små snoede bjergveje. Da vi på et tidspunkt skulle vende i en indkørsel til et øde beliggende hus, fik vi noget af et grineflip. Ja, det var altså først, da jeg var tilbage i bilen efter at have stået og dirigeret. Pludselig fik jeg temmelig travlt med at komme ind i bilen igen, da to hunde kom farrende imod mig, mens de gøede helt vildt. Lasse, der ikke havde set, hvad der var ved at ske, rulllede ligeså stille fremad, mens jeg spurtende fra bagenden af bilen rev bildøren op og hoppede det bedste jeg havde lært op i bilen. I farten nåede jeg ikke helt at få mit ben med ind, så det var svært at få lukket døren rigtigt i. Det gjorde nu ikke så ondt og med hjertet hammerende i brystet, kom jeg sådan til at grine ved tanken om, hvor sjovt det må have været at stå inde i huset og se på den vildfarne turist, der løb for livet.
Efter flere forsøg på at få GPS til at lede os tilbage på ruten (den hurtige) var vi heldige at en ranger fra parkerne stoppede og spurgte om vi havde brug for hjælp. Følg mig, sagde hun da hun hørte hvor vi skulle hen. Det gik så i raskt tempo resten af vejen. I parkerne startede vi med at køre til verdens største træ General Sherman. Træet er 31 meter i omkreds, 11 meter i diameter og kun 84 meter. Andre trær bliver højere, men dette er det største målt i volumen. Det vejer ca. 1200 tons og er ca. 2100 år gammelt. Det er virkelig imponerende at se så stort et træ. Det var straks sværere at fotografere det.

Efter General Sherman tog vi op til Grant Grove, hvor vi skulle se endnu flere store træer. Her var bl.a. et træ som bliver kaldt Fallen Monarch. Træet er formentlig blevet udhulet af en brand og adskillige år senere er det væltet. Nu kunne man så gå en tur gennem træet, som gennem årene har været brugt til adskillige formål, bl.a. hestestald og bolig for to brødre, der arbejde som skovhuggere i området. Når man går rundt mellem disse kæmpe store træer, kommer man til at tænke på Ringenes Herre og de store kloge træer i den fortryllede skov. Man føler sig som en lille myre ved siden af.
Vi havde overvejet at overnatte i parken, men da vi kom til campingpladsen og så at der var snedriver på 1-2 meter og kun en til to andre campister valgte vi at køre til Kings Canyon om eftermiddagen. På vejen ned i Kings Canyon kører man nogle steder helt ud til kanten af de stejle bjergvæge, så det var bare med at holde sig på vejen, som i øvrigt var utrolig snoet. Det var en hård tur for Lasse, der havde kørt bjergkørsel det meste af dagen, så da han satte sig for at slappe lidt af og lukkede øjenene, kørte han stadig i det ene sving efter det andet. Efter en kop kaffe og 10 min. på langs var han dog klar igen. Pausen tog vi i øvrigt ved Grizzly Falls, som lå lige ved vejen, hvilket passede Kasper godt. Han er begyndt at klage sig højlydt, når vi skal ud på mindre gåture. Han mener ikke, vi er til at stole på, når vi siger, det er en lille tur og den så er 2-3 km. Turene i denne park var dog højst 1,5 km, men han har dårlige erfaringer fra Yosemite, hvor vi fejlbedømte et par gange. Han vil gerne være på campingpladserne hele dagen, hvis det skulle være, så det er ligesom derhjemme. På vejen hjem fra parkerne gjorde vi holdt ved en pizzadiner, hvor de eneste gæster var os og nogle lokale, som kendte ejerne. Vi kom først retur til campingpladsen klokken 9, så det var en lang dag på 13-14 timer.

En rigtig børnedag

Efter vi nu i mange dage er kørt mest efter, hvad vi voksne gerne ville se, besluttede vi os for ikke at køre så langt i dag. I stedet skulle dagen bruges på en eller flere legepladser samt lidt indkøb. Vi kørte ind til byen Fresno, hvor der bor ca. en halv million mennesker. Her fandt vi via vores nyindkøbte GPS et supermarked, hvor vi fik fyldt fryser og køleskab med mad, der kan laves hurtigt og i et lille køkken. Derefter skrev vi "søg legeplads" på GPS'en og fandt en stor park i byen, hvor der var ikke mindre end 3 legepladser, bmx bane, hundetræningsbane osv. Her tilbragte vi så en del tid. Ungerne nød det og det gjorde vi også, for vejret var skønt og med vognen holdene lige nedenfor kunne der hentes kaffe og andre forfriskninger, når vi trængte til det. Vi kunne desuden se hvordan amerikanerne bruger en lørdag i parken med familien. Flere steder var der fødselsdagsfester og der var mange, der havde både grill og borde og stole med derud. Vi så bl.a. en fest, hvor de var i gang med den leg, hvor man med bind for øjnene skal slå til et dyr (af papir), der hænger i en snor. Det gælder, så vidt vi ved, om at slå dyret ned.
Vi er nu kommet til en campingplads hvor de har gratis internet med en vis hastighed (som I kan se) og en svømmepøl, som vi var en tur i her til aften.

Sydlige del af Yosemite

Efter en heldigvis rolig nat uden bjørneangreb vågnede vi til lyden af regnvejr, øv nu var her ellers lige så skønt i går. Nå men hen af morgenen klarede det lidt op og med regnjakker og gummistøvler begav vi os afsted til Mirror Lake. Alberte gik utrolig langsomt, da hun skulle hoppe i samtlige vandpytter. Efter en tid gad hun desuden slet ikke at gå. Der var ca. 2 km derop, så vi ærgede os over, at vi ikke har fået købt en klapvogn endnu. Søen var opstået ved at et stenskred havde opdæmmet floden. Hvis det havde været sommer ville man kunne bade i den. Det var et rigtigt dejligt sted og vi så mange egern på vejen. Tilbage turen var sjovt nok endnu længere end turen derop for nu havde storebror Kasper fundet ud af, at han heller ikke gad at gå, så nu gik vi med hver vores barn på skuldrene. Tilbage ved camperen pakkede vi det sidste og tog videre gennem den sydlige del af parken. Her kom vi forbi et udsigtspunkt, hvor vi kunne parkere camperen, så vi havde den flottestte udsigst fra spisepladsen ud over kløften med bjerge på alle sider, desværre blev de hurtigt indhyllet i tåge. Her blev frokosten nydt, mens Alberte tog sig en lur. Det er altså super smart at man har sit hus med sig altid, så man både kan spise, tisse og sove lige når det passer én. Efter pausen tog vi videre til Wawona og Mariposa Grove i bunden af parken. I Wawona så vi Pioneer Yosemite History Center, som viste hvordan de hvide havde levet bl.a. om hvordan man i starten kunne være turist i hestevogn gennem parken. På vej videre tog regnen mere og mere til og da vi endelig nåde frem til Mariposa Grove, var det faktisk slået over i sne. Det sneede ret kraftigt og der lå en del sne i området. Det, vi skulle ha' set, var en masse af de store gamle træer redwoods, bl.a. Wawona Tunnel Tree, der blev skåret en tunnel gennem i 1881, det døde så pga. skaden og væltede i 1969. Vi valgte at gå en kort tur på parkeringspladsen og se på de meget store træer, der var der, dels pga. snevejret, men også fordi der er 3-4 km ud til Wawona Tunnel Tree. Det var noget skuffende, men tilgengæld var det sjovt at se, hvordan vejret landsomt blev bedre efterhånden som vi kom ned fra bjergene og væk fra Yosemite National Park. Da vi kom ind på campingpladsen blev vi mødt af de danske drenge som Kasper legede med for 2 dage siden, så der blev mulighed for at få endnu nogle gode triks til nintendoen. Senere blev vi alle fire inviteret over i deres camper, hvor ungerne så film og spiste slik og popcorn og vi voksne nød en kop kaffe og talte om rejseoplevelser. De har nemlig ligesom os været i New Zealand og Australien.Vejret var i øvrigt nu helt klart og solrigt, så vi igen kunne smide jakkerne. Det har vi vist ikke prøvet før at have både vinter og sommer på en og samme dag.

Yosemite National Park

Her til morgen (eller formiddag, som Lasse kalder klokken 9.30) kørte vi så afsted til Yosemite. Vi havde ikke booket en campingplads hjemmefra, så da vi ringede i går for at reservere plads kunne vi kun få en nat og ellers var alt udsolgt. Det skal nu nok vise sig at være ok, tror vi. Vejen ind gennem dalen mellem bjergene i parken var helt vild smuk. På begge sider ser man bjergene stige lige lodret op, nogle med sne på toppen, andre helt grønne og andre igen med flotte gule og røde farver. Man kører langs med Merced River, som nogle steder bruser, så man næsten ikke kan høre andet og andre steder er helt rolig og klar, så man kan se bunden. Vi gjorde holdt ved et vandfald Bridalveil Fall og gik tættere på. Men efterhånden, som man kom nærmere begyndte det at ”støvregne” så meget, at regntøjet skulle have været på, hvis vi skulle fortsætte. Lasse gjorde et ihærdigt forsøg på at trodse de fossende vandmasser på vandrestien, men måtte vende om efter at have veltestet sine nye vandtætte sko... de holdt. Vi andre vendte i stedet om og snart kørte videre indad mod Yosemite Village. Her i parken er der mange sorte bjørne, så vi var noget betænkelig ved det hele, da vi læste at al mad skulle opbevares i jernbokse og at man skulle vaske sine hænder, når man havde spist for ikke at tiltrække bjørnene, når man gik ud igen. Frokosten blev derfor indtaget inde i vognen. Bagefter gik vi en tur ved floden og så endnu flere flotte vandfald. Bagefter kørte vi op til området med campingpladser og fik pakeret vognen og Alberte fik taget sig en lille lur. Da jeg gik ind til et Visitor Center så jeg pludselig nogle rådyrlign. dyr lige foran mig ca. 3 meter væk De virkede ret tamme og fulgtes med mig et stykke af vejen. Vi ser også mange egern af forskellige slags. De er virkelig søde.



Efter Albertes lur gik vi alle fire en tur igen langs floden, dog et andet sted. Vi gik og kiggede efter om vi mon kunne være så heldige (uheldige?) at se en bjørn. Det gjorde vi ikke, men tilgengæld blev vi noget overraskede, da der kom en slange forbi os på stien. Alberte blev revet op på armen og vi kunne derefter stå og se på den bare 3 meter væk. Den stoppede i en busk og blev der indtil vi langsomt gik videre. Herefter var vi ikke så vilde med at Alberte gik og samlede på alle de pinde hun kunne bære. Inden aftensmaden så vi et indianermuseum, hvor man havde rekontrueret en lille landsby, som den så ud da indianerne boede her. Teltene var lavet af bark fra de store cedertræer, som der er mange af. Uden for Visitorcenteret så vi også en bjørneflæde, som Kasper synes var vældig smart lavet.
Til aften lavede Lasse et bål, men da træet var for vådt til at det blev rigtig godt, lavede vi alligevel maden på gaskomfuret i vognen. Ungerne løb og legede med de nye bolde vi også købte i går. Al vores mad, bortset fra det, der er i køleskabet, har vi sat i det bjørnesikre skab uden for vognen. Campingfatter sagde at vi godt kunne have maden i vognen, men vi er endnu ikke trygge ved alt det bjørnehalløj, med god grund måske. For et øjeblik siden hørte vi først en mand skrige og råbe, som gjalt det livet og kort efter en masse fløjter a la dem man bruger til at træne politihunde med. Som vi sidder her i vognen og kigger på hinanden giver det en vis mavefornemmelse og et skævt smil – godt vi sidder herinde i vores tynde blikspand i form af en camper. Ungerne sover heldigvis – så nu er det spændende hvor mange gange vi vågner i løbet af natten ved underlige puslelyde eller skratten på ruderne.

Akvarium med havoddere

Fra Moss Landing kørte vi til Monterey, hvor vi skulle se et akvarium. Her havde de bl.a. havoddere, som tilbringer det meste af tiden på ryggen halvsovende i vandoverfladen. De var virkelig søde, som de lå der og padlede lidt med halen! En anden meget flot del af udstillingen var jellyfish-akvarierene, hvor storre ”brandmænd” svømmede i rolige bevægelser på en klar blå baggrund. I akvariets største tank så vi hammerhajer og en anden slags hajer. Alberte og Kasper var helt vilde med børneområderne, hvor man kunne lege med små både i et stort kanalanlæg med vandkanoner, pumper, sluser m.m. Et andet af børneområderne var pædagogisk opbygget, så børn kunne lære, hvilken slag føde forskellige typer af hvaler spiser, hvordan de fanger deres mad, hvor meget de spiser og hvordan de trækker vejret osv. Der var også et bassin, hvor man måtte røre ved søstjerner, krabber, snegle og forskellige havplanter. Nordsømuseet i Hirtshals er flot, men dette akvarie var helt utrolig flot. Fra Monterey kørte vi lidt ind i landet til en RV-park, hvor vi fik vasket alt vores snavsetøj.

Så blev det store køredag. Vi skulle ind gennem landet til vores første store mål Yosemite National Park. Turen derind villle tage omkring 5 timer, så vi besluttede at tage en campingplads lidt udenfor parken, for så at tage turen ind i parken torsdag. Det område vi kørte ind igennem var et kæmpe mæssigt landbrugsområde. Vi kørte ud af meget lange og flade veje, som var omringet af store flade marker. De fleste var endnu brune, men der dyrkes alt muligt her bl.a. rosiner. På vejen gjorde vi holdt ved Casa de Fruit, som var en stor resteplads med Casa de Wine og Case de Deli, hvor vi turister kan købe alle mulige frugter, vine og delikatesser fra fortrinsvis de lokale farmere. Vi købte bl.a. en blanding af pistacienødder med alle mulige smagsvarianter.
Der var også en stor legeplads, som ungerne kunne boltre sig lidt på inden vi igen skulle køre.
Dagens store oplevelse blev en tur i supermarkedet Walmart (undskyld Matthias), da vi endnu ikke havde fået alle de dele, der manglede til camperen. Her fik vi bl.a. suppleret køkkenet med flere tallerkner og skåle, samt en pande, der rent faktisk kan steges på. Den, der er i vognen er en tynd stålpande, der ikke rigtig duer til noget. Til Lasses store glæde kunne man også få en lokumsslange, som rent faktisk holdet tæt ... meget praktisk, så han slipper for flere uheld. Højdepunktet blev at spise frokost på McDonald. Alberte forstår virkelig at nyde et måltid ( eller hvad det egentlig er?) her. Hun spiser roligt og koncentreret alt hvad der er i sådan en Happymealpose. Og hun sad veltilfreds og fortalte, at det hele smager syydt (sødt – betyder vist bare godt). Kasper nød det også. Han er i øvrigt blevet en værre spillenakoman på sin nintendo DS. Han lånte nogle spil af Matthias, så nu bruger han gerne meget tid på det, mens vi kører. I aftes, da vi ankom til en campingplads lidt uden for parken, fik vi plads lige ved siden af en anden dansk familie med to drenge på 7 og 9 år. Af dem lærte han lige nogle triks, som han stolt har fortalt og vist os flere gange i løbet af dagen.