Fra Moss Landing kørte vi til Monterey, hvor vi skulle se et akvarium. Her havde de bl.a. havoddere, som tilbringer det meste af tiden på ryggen halvsovende i vandoverfladen. De var virkelig søde, som de lå der og padlede lidt med halen! En anden meget flot del af udstillingen var jellyfish-akvarierene, hvor storre ”brandmænd” svømmede i rolige bevægelser på en klar blå baggrund. I akvariets største tank så vi hammerhajer og en anden slags hajer. Alberte og Kasper var helt vilde med børneområderne, hvor man kunne lege med små både i et stort kanalanlæg med vandkanoner, pumper, sluser m.m. Et andet af børneområderne var pædagogisk opbygget, så børn kunne lære, hvilken slag føde forskellige typer af hvaler spiser, hvordan de fanger deres mad, hvor meget de spiser og hvordan de trækker vejret osv. Der var også et bassin, hvor man måtte røre ved søstjerner, krabber, snegle og forskellige havplanter. Nordsømuseet i Hirtshals er flot, men dette akvarie var helt utrolig flot. Fra Monterey kørte vi lidt ind i landet til en RV-park, hvor vi fik vasket alt vores snavsetøj.
Så blev det store køredag. Vi skulle ind gennem landet til vores første store mål Yosemite National Park. Turen derind villle tage omkring 5 timer, så vi besluttede at tage en campingplads lidt udenfor parken, for så at tage turen ind i parken torsdag. Det område vi kørte ind igennem var et kæmpe mæssigt landbrugsområde. Vi kørte ud af meget lange og flade veje, som var omringet af store flade marker. De fleste var endnu brune, men der dyrkes alt muligt her bl.a. rosiner. På vejen gjorde vi holdt ved Casa de Fruit, som var en stor resteplads med Casa de Wine og Case de Deli, hvor vi turister kan købe alle mulige frugter, vine og delikatesser fra fortrinsvis de lokale farmere. Vi købte bl.a. en blanding af pistacienødder med alle mulige smagsvarianter.
Der var også en stor legeplads, som ungerne kunne boltre sig lidt på inden vi igen skulle køre.
Dagens store oplevelse blev en tur i supermarkedet Walmart (undskyld Matthias), da vi endnu ikke havde fået alle de dele, der manglede til camperen. Her fik vi bl.a. suppleret køkkenet med flere tallerkner og skåle, samt en pande, der rent faktisk kan steges på. Den, der er i vognen er en tynd stålpande, der ikke rigtig duer til noget. Til Lasses store glæde kunne man også få en lokumsslange, som rent faktisk holdet tæt ... meget praktisk, så han slipper for flere uheld. Højdepunktet blev at spise frokost på McDonald. Alberte forstår virkelig at nyde et måltid ( eller hvad det egentlig er?) her. Hun spiser roligt og koncentreret alt hvad der er i sådan en Happymealpose. Og hun sad veltilfreds og fortalte, at det hele smager syydt (sødt – betyder vist bare godt). Kasper nød det også. Han er i øvrigt blevet en værre spillenakoman på sin nintendo DS. Han lånte nogle spil af Matthias, så nu bruger han gerne meget tid på det, mens vi kører. I aftes, da vi ankom til en campingplads lidt uden for parken, fik vi plads lige ved siden af en anden dansk familie med to drenge på 7 og 9 år. Af dem lærte han lige nogle triks, som han stolt har fortalt og vist os flere gange i løbet af dagen.
onsdag den 22. april 2009
mandag den 20. april 2009
Tur med damplokomotiv
I morges tog vi tidligt af sted inden morgenmaden. Kasper blev lagt på sædet og spændt fast og sov videre. Alberte vågnede dog, men nød at sidde med dynen og alle sutterne i sin nye autostol, mens vi kørts videre syd på mod Santa Cruz. I en guidebog havde jeg læst om et sted, hvor man kunne komme ud at køre en tur med et gammeldags damptog. Vi vidste jo ikke om toget kørte nu det ikke rigtig er turistsæson, men vi tog chancen og kørte mod Felton og Roaring Camp. Da vi nåede byen gjorde vi hold og fik lidt morgenmad i bilen. Bagefter fandt vi Roaring Camp, som ikke rigtig var åbnet endnu. Stedet er en slags park, hvor man har forsøgt at rekontruere en skovarbejder landsby. Der er togstationen, hvorfra damptoget kører, sheriffens kontot med et lille fængsel, skolen med et klasseværelse, nogle butikker, smeden m.m. Det meste var dog lukket indtil midt i maj. Indgangen til parken er en overdækket træbro fra 1892, meget charmerende.
Vi var heldige, toget havde en afgang i dag klokken 11, så inden turen kunne vi nå en lille gåtur i den nærliggende statspark med Redwoodtræer. Det var en lille rundtur på 1,13 km med bl.a. et træ der er brændt indvendig således at man kan opholde sig inden i træet i en hule. Hulen er stor nok til, at der kan stå omkring 10 voksne derinde og det siges at den har været brugt til mange forskellige ting. Bl.a. har et par holdt deres honey moon derinde (det var nu ikke noget for mig) og en gang for længe siden skulle en hærfører ha' overnattet der med sine soldater. I hulen er der en slags hylde på væggen. Hylden har engang været et vidue, men træet har lappet hullet med ny bark, så nu er der igen helt mørkt og vi måtte bruge en lommelygte for at kunne se noget derinde.
Togturen var rigtig fin med en konduktør, der undervejs fortalte en masse om redwoods og om området generelt. De træer vi så var ca. 2000 år gamle og meget meget høje.
På vej tilbage til bilen faldt Alberte i søvn, så mens hun sov legede vi andre tog. Kasper var konduktøren, der både solgte billetter og serverede cola på perronen.
Senere kørte vi til Santa Cruz Boardwalk, som ligger helt ned til stranden og er en kæmpe promenade med tivoli og restauranter. Meget var endnu ikke åbnet for sæsonen, men ungerne fik en tur på en af forlystelserne og vi fik alle en dejlig softice.Bagefter gik vi ned på stranden. Vejret har igen været helt fantastisk, så det var utrolig dejligt at dyppe tæerne i det kolde vand.
Dagen endte på en kedelig RV-park i Moss Landing, som mest ligner en parkeringplads. Den ligger dog dejligt lige ned til en lystbådehavn med en god legeplads.
søndag den 19. april 2009
Slange i græsset
Vi er nu kommet på plads i camperen. Der er faktisk skabsplads til alt vores tøj, så alle taskerne ligger nu i bagagerummet. De tidligere omtalte mangler viste sig efter hånden. Der var for eksempel ikke nogen spatel eller skærebræt. Der manglede også en adapter, en køkkenkniv og der var et par steder, hvor der var skade, som ikke blev registreret ved overtagelsen. Den første gang Lasse skulle sætte toiletslagen til fik han i bedste Robbie Willams stil ”lort” på bukserne og også vandtilslutningen driller noget, så det er nogen af de ting, vi har talt med firmaet om. De ville nu ikke gøre det store ved det, men vi var da velkomne til at købe de ting, der mangler, så kunne vi evt. gemme kvitteringerne.
Søndag kørte vi syd på langs kysten. Det var meget smukt og vejret var helt i top. Som dansk sommer, når det er bedst. Vi stoppede ved en strand, hvor bølgerne dog var for stærke og vandet alt for koldt til, at man rigtigt kunne bade. Vi endte på en stor campingplads på landet. Ungerne nød at komme ud og lege. På vej over til legepladsen var der lidt højt græs og Alberte ville så gerne have sine nye sandaler af og løbe i bare tær. Det var vi nu ikke meget for, da vi ikke rigtig ved, hvilke dyr man kan støde på herovre. Vores frygt blev bekræftet, da jeg skulle tilbage til camperen efter mad. På vej gennem græsset så jeg en slange på ca. 60 cm i en grålig farve. Jeg ved ikke, om det er en faglig slange, men jeg fik i hvert fald noget af et chok.
Senere på dagen skulle vi ud og handle, damen på campingpaldsen sagde, at der var en rigtig god bager, der også sælger kød og andre dagligvarer i den nærliggende landsby Pescadero. Butikken var holdt i gammeldags stil med håndmalede træskilte. Syltetøjsglassende havde stoflåg og det duftede at det dejligste nybagte brød. Tilbage på campingpladsen skulle vi afprøve det lille køkken. Vi fik lækre italienske pølser, pasta kogt uden salt (det havde vi glemt at købe) og tomatsovs fra glas. Ikke noget festmåltid, men alle blev mætte.

lørdag den 18. april 2009
Så blev vi campister.
Lørdag den 18. april var dagen, hvor vi skulle overtage camperen. Vi troede, at vi havde transport til afhentningsstedet med i prisen, men nej. Så vi var endnu engang glade for, at vi var startet i SF, hvor Chris og Matthias har været utrolig hjælpsomme. Chris kørte os således til Oakland på den anden side af SF bay, hvor vi skulle hente camperen. Kasper blev hjemme ved Matthias og lavede drengeting, såsom at spille x-boks og nintendo DS. Godt for ham, for det tog faktisk lang til at hente camperen. Først skulle vi se en halv times introduktionsvideo og herefter gennemgik de kort vognen for fejl og skader. Der var nogle stykker og der var flere skulle det vise sig. Vi var dog ret imponerede over vognen, som er ca. 8 meter lang, 3 meter bred.og 3,8 meter høj. Den har Golden Gate Bridge på den ene side og det fant vi meget passende, da det nu var i SF, vi startede turen. Efter afhentning kørte vi til Waltmart, for at købe kemihalløjsa til toilettet og diverse andre fornødenheder. Den første nat ville vi blive i SF, så da vi havde sat camperen af på Candlestick RV Park lige overfor 49'ers stadion, kørte vi tilbage til Matthias og Kasper, som havde været ude at handle ind til aftensmad. Kasper havde spurgt Matthias, om det ikke var lidt dumt at lave mad selv, når han og Chris nu kender sådan en god burgerbar med lækre pomfritter.
Vi fik dejlig italiensk mad og fik vendt hvorfor Matthias så med strenge øjne på Chris, da han hørte, at hun havde været i Walmart. Waltmart er åbenbart en kæde, der ikke passer godt på deres ansatttte, som for eksempel ikke på melde sig i fagforening. Klokken var således mange, da vi sagde farvel til Chris og blev kørt til campingpladsen af Matthias. Her fik han en kort rundvisning inden vi også fik sagt farvel til ham.

fredag den 17. april 2009
Exploratorium
Fredag tog vi med Chris ud til Exploratorium, som minder en del om Eksperimentariet i København. Her var der en masse sjove ting man kunne prøve. Kasper var meget interesseret og det var ikke sådan lige at nå at kigge på noget, før han var videre til det næste. Alberte faldt i søvn på vej derud, men Chris var så sød at blive i bilen med hende, mens vi andre kunne gå ind. Senere stødte de to så til og Alberte nød, at man endelig måtte røre ved alle tingene uden at nogen sagde nej. På hotellet var der jo en del fine ting, man ikke måtte pille ved. Senere fik vi købt et simkort til mobilen, så vi kan ringe til campingpladser m.m. Aftensmaden fik vi på en god mexicansk restaurant.
torsdag den 16. april 2009
De første dage i San Francisco.
De første dage her i SF har været dejlige, men også lidt hårde, fordi vi ikke rigtigt at vænnet os til tidsforskellen endnu. Vi bor på et meget specielt "hotel", som er en gammel viktoriansk villa. Alle værelserne er med meget højt til loftet, masser at pynt. f.eks. guldvandhaner på badeværelset, fine lamper, senge med høje gavle, tykke bløde tæpper på gulvene, udskræringer i alle de store mørke træmøbler. Til morgenmad får vi masser af lækker udskåret frugt. Alberte spiser nærmest kun jordbær. Vi havde en del sjov den første dag, for det, der lignede groft brød, var kage og det viste sig, at der slet ikke serveres brød, men fire forskellige slags kager. Der er også udskåret pålæg, så det må man bare spise sammen med alle melonerne, youghurterne, de hårdkogte æg og den frisk pressede juice.
Den første dag fik vi købt en autostol og så os lidt om i nabolaget. Vi legede i en park og gik ud om aftenen til en rigtig amerikansk diner. Vi sad i "booths"(højryggede båse), som man ser det på film og fik selvfølgelig hamburger med fries. Mmh det smagte virkelig godt, for pomfritterne var lavet at rigtige kartofler. Under måltidet havde Lasse og Kasper store problemer med at holde sig vågne, men de havde heller ikke fået en middaglur ligesom Alberte og jeg. Vi faldt alle bevidstløse om da vi kom tilbage til værelset.
De næste dage har vi set mange af SF' s must see, nemlig Golden Gate Bridge, Lombart Street, Søløverne ved Pier 39. Vi har også kørt med sporvogn ned at de meget stejle gader og spist på Fichermans Warf, hvor Kasper bestilte en halv krappe med pomfritter. Vi har været utrolig glade for at starte vores tur i SF, specielt fordi min fætter Matthias og hans kone Chris har været utrolig søde og arrangeret en masse for os. Hvad har I lyst til? Bliver der spurgt og så bliver vi kørt rundt til alt det, vi gerne vil se. Det har også været en stor hjælp at have dem med, når vi skulle købe telefonkort, finde ud af hvor vi skal have udleveret camperen osv.

Så kom vi endelig afsted. Op til rejsen har vi nydt det gode påskevejr i Danmark og at være sammen med familie og venner inden vi skulle være væk fra hinanden i hele 80 dage. Især bedstemødrene er ikke så begejstrede.
Tirsdag stod vi så klar med alle pakkenellikerne i bilen og Jan hentede os for at køre os til toget. Det var en fin rejse til København. Alberte havde ikke prøvet at køre med tog så det synes hun var spændende. Hun havde heller ikke prøvet at flyve før så det synes jeg (Anne) var spændende. Og det skal jeg da lige love for, at det blev. Vi skulle flyve klokken halv fire. Alberte som plejer at sove ca. to timer til middag sov kun ca. 20 minutter i Kastrup. Starten på turen gik ok. Men da vi havde fløjet i omkring 6 timer var hun meget meget træt, men nægtede alligevel at lægge sig til at sove. Så de næste t0-tre timer skreg hun stort set konstant. Vi kunne intet gøre og alt, hvad vi forsøgte, gjorde hende næsten bare mere hystrerisk. To gange brækkede hun sig, fordi hun skreg så voldsomt (heldigvis for mig, var det udover Lasse). Vi fik af samme grund ikke sovet ret meget, så da vi landede i Chicago klokken 2 om natten dansk tid, var jeg lige ved at foreslå, at vi bare skulle blive der. Jeg orkede simpelthen ikke at tage hende med op i endnu et fly i 4 timer. Nå, men efter at have været igennem alle sikkerhedsprocedurerne, gik vi til gaten og da Alberte, som endelig var faldet til ro, havde fortalt en Amerikansk dame om, hvordan hun skulle flyve langt væk og se søløver, havde vi en dejligt flyvetur, hvor vi alle fire sov næsten hele vejen. Da vi ankom til San Francisco 22 timer efter vi havde forladt Nyborg var vi meget trætte og meget lettede. Matthias, min fætter, som bor i SF, kom og hentede os og kørte os til vores hotel. Det var bare så dejligt. Vi skulle ikke sørge for noget som helst, bare sidde og tænke på alt det spændende, der venter os.

Abonner på:
Opslag (Atom)